Velkommen til Græsvang 24 og denne charmerende villa, der er opført i 1954 og løbende moderniseret og klar til at tage imod sine nye ejere.
En flisebelagt indkørsel fører til et overdækket indgangsparti, ideelt til tørreplads og adgang til den rummelige garagebygning eller det funktionelle bryggers med grovkøkkenfunktion og vaskefaciliteter.
Villaens tidsløse køkken-/alrum giver den perfekte ramme til kulinariske oplevelser, med et gaskomfur og rigeligt med bordplads. De velholdte trægulve fører til stuen med en charmerende murstensvæg og direkte adgang til den overdækkede terrasse. Det lyse badeværelse med brus er indrettet i nydelige lyseblå nuancer og hvid sanitet. Stueplan inkluderer desuden et soveværelse og et mindre værelse, perfekt til familie eller gæster.
På 1. salen mødes man af lyse og rummelige forhold, ideelle til en kontorzone og et soveværelse. Dette multifunktionsrum giver mulighed for forskellige indretningsmuligheder og kan let tilpasses familiens behov.
Den ældre, opvoksede have byder på en skøn atmosfære, med en hyggelig havedam og en stor græsplæne perfekt til leg og afslapning. Et drivhus giver mulighed for at være selvforsynende med grøntsager, og der er også plads til en køkkenhave.
Beliggenheden fortjener også at blive fremhævet. I får nemlig kort til alt det, I skal bruge i hverdagen. Både skole, SFO, indkøbsmuligheder og dejlige, grønne områder i Skovlunde Bypark. Samtidig er der kun ca. 20 minutter til Københan med enten tog eller bil.
Ring til os på tlf. 4461 2525 og aftal en fremvisning, så I kan komme og danne jeres eget indtryk.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse