Nyere hus med smuk udestue og perfekt placering ud til grønt område med sø i Ballerup
Det nybyggede Eurodan-hus på Atlasvænge 34 er opført i 2018 i lyse mursten og med en flot integreret carport på forsiden. Her får I en stor og rummelig bolig med solceller på taget, som bidrager til de meget lave forbrugsudgifter. Huset ligger dertil på et lukket vænge, hvor der er legeplads i midten og el-ladestandere på fællesarealet.
Hjemmet rummer et åbent køkken-alrum med et stilfuldt køkken, hvor der er diskrete fronter og trægulv, som går igen inde i den store stue. Den overdækkede terrasse, som ligger i forlængelse af stuen, har desuden fået tilføjet skydedøre hele vejen rundt og fremstår i dag som en udestue med et smukt udsyn til haven.
Nyd også, at huset har forældreafdeling, hvor der er skabsvæg i soveværelset og eget badeværelse med bruseniche. I modsatte ende af hjemmet har I tre værelser og endnu et badeværelse samt praktiske faciliteter med et garderobeskab i entréen og et bryggers.
Den vedligeholdelsesnemme have er omkranset af en velholdt hæk samt af afskærmningen ved indkørslen. Haven er nemlig fuldstændig lukket og har dertil omkring hele huset en flisebelagt sti, der mødes ved den afskærmede terrasse på husets sydøstlige side. Det er således en familievenlig have, hvor der både er plads til børn, kæledyr og forældrenes afslapning.
I kommer til at være tæt på naturen og grønne områder, samtidig med at der er god plads mellem husene på det lukkede Atlasvænge. I har også både indkøb, Baltorpskolen, idrætsfaciliteter og Børnehuset Grantoften i gåafstand inden for en kilometer. Lidt længere væk kommer I nemt til Ballerup Station og Motorring 4.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Vincent Alaei
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse