Topmoderne villa med havudsigt og naturskøn beliggenhed
Poppelvej 135 er en indbydende villa, der er lys og moderne på alle fronter. Haven bliver som jeres egen solrige oase, og beliggenheden efterlader heller ikke noget til tilfældighederne, idet I befinder jer nær strandliv, grønne områder og charmerende Dragør.
Lys og luft er et gennemgående tema i den moderniserede bolig. De i alt 209 kvadratmeter kan tilgås via to indgange; blandt andet bryggerset, der sørger for vaske- og tørrefaciliteter. I det åbne opholdsrum smelter køkkenet naturligt sammen med stuearealerne. Den ene har en imponerende loftshøjde, da loftet strækker sig til kip med ovenlysvinduer. Rene linjer løber tilsvarende som en rød tråd gennem hjemmet: Ikke mindst i køkkenet, der står flot og elegant med lyse fronter, marmordetaljer og kogeø. I forsynes derudover med en afdeling bestående af tre værelser samt et større værelse, der ligeledes har skabsplads og endda egen indgang til badeværelset. Dette er luksuriøst indrettet med både karbad og brus, og det kan også tilgås ude fra gangarealet.
Førstesalen leder ind til en repos, et gæstetoilet og som kronen på værket et stort værelse. Her får I glæde af en betagende havudsigt gennem de talrige små vinduespartier, der tilsammen giver jer en skøn fornemmelse for den nærliggende maritime atmosfære.
Det lukkede udemiljø emmer af privatliv og udfolder sig med de dejligste hyggekroge. Stuen forbinder jer direkte med haven og to terrasser, hvoraf især den største giver gode solchancer, da den orienterer sig mod sydvest. Selve ejendommen fremstår også velholdt, og helt fra start modtages I af en praktisk garage og en carport, hvor der også er ladestander.
Fra Poppelvej 135 er der bare få hundrede meter til vandet, ligesom I har Mormorstranden i den ene retning og Kongelunden i den anden – begge i cykelafstand. Med let adgang til skoler og institutioner kan I hurtigt aflevere børnene om morgenen og genforenes med dem igen ud på eftermiddagen, og ellers kan de lidt større i børneflokken også klare turen selv. På ingen tid finder I desuden ind til de charmerende gader i Dragørs gamle bydel, og efter bare en halv time kan I befinde jer inde i hjertet af København.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Anders Borup
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse