Nænsomt moderniseret historisk villa på fredelig villavej nær Engelsborgskolen i Kongens Lyngby
Det er en på alle måder ekstraordinær ejendom, vi her udbyder til salg på en af de absolut bedste adresser i Kongens Lyngby - ikke mindst for børnefamilien! I får en smuk, historisk villa fra 30’erne, der er løbende vedligeholdt og opdateret, og således byder på lige dele moderne komfort og boligindretning sammen med charmen og detaljerne fra klassisk byggeri. Og med 169 boligkvadratmeter plus en pragtfuld udestue samt en fuld kælder i boligkvalitet er her fin plads til en børnefamilie. Beliggenheden støtter også op om børnefamiliens behov. Huset ligger på en fredelig villavej omtrent 50 skridt fra Grønningen nær den eftertragtede Engelsborgskolen. Og takket være tunnellen ved Engelsborghallen, er der tilmed sikker skolevej hele vejen. Derudover er der flere gode daginstitutioner i nærheden, og man kan nemt gå både til Lyngby Station og handelsgaderne i bymidten. Lyngby Sø og Bagsværd Sø er også begge nærved. Huset præsenterer sig nydeligt med en brostensbelagt indkørsel, en velanlagt forhave med en smuk japansk løn. Fra hallen med trappeforløb til kælder og førstesal føres man videre ind i køkken-alrummet. Det er lavet af nuværende ejer i 2020 og er et skønt dagligområde med luksus snedkerkøkken i massiv eg, fingertappede skuffer og granitbordplade med integreret Bora kogeplade. Her er fin plads til selv større selskaber, og rummet har tilmed gulvvarme. I den tilstødende opholdsstue bydes på flot sildebensparket, synlige loftsbjælker samt en smuk kamin. Et rigtig hyggeligt og stemningsfuldt opholdsrum med andre ord. Rummet får en skøn, lys forlængelse med havestuen, som har loft til kip med transparent tag og flot kig (samt udgang) til haven. Også her er indlagt gulvvarme. På førstesalen ligger de tre soveværelser. To af værelserne er ekstra store og har udgang til henholdsvis en altan og en fransk altan, og det ene værelse har dertil walk-in-closet. Endelig er her også et af boligens to badeværelser, som har dobbelt håndvask, gulvvarme og unikt interiør fra Volevatch og sanitet fra Burlington. Der er endnu er badeværelse i kælderen, som derudover er indrettet med et bryggers/vaskerum, en vinkælder, en garage samt et stort disponibelt rum. I virkeligheden er der ikke meget “kælder” over kælderen, og da den er i samme kvalitet som boligen, føles den mere som husets underetage. Husets udemiljø er en ægte oase - ugeneret, frodigt og velanlagt med en fin indeling mere græsplæne til ungerne og en pragtfuld, læfyldt gårdhave, hvor man kan læne sig tilbage, fylde lungerne med frisk luft og nyde udelivet. Og bedst er næsten, at det er overraskende nemt at holde. Alt i alt en ejendom der vitterligt har det hele: et flot indre med lige dele charme og moderne boligindretning, et fantastisk udemiljø og en misundelsesværdig beliggenhed nær en god skole, indkøb, natur og station i Kongens Lyngby. Ring og bestil en fremvisning i dag!
Økonomien i boligen
Kontakt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse