Kvalitetsvilla fra 2022 med 4 soveværelser - perfekt til børnefamilien
Villaen på Christopher Boecks Allé 99 er opført i 2022 af Eurodan og fremstår fuldkommen indflytningsklar.
Boligen inviterer indenfor til god plads, masser af smukke lysindfald, en luftig rumfornemmelse og alt hvad man kan ønske sig af den moderne bolig, med stilrene indretningsløsninger i lyse materialer.
Planløsningen er udtænkt med henblik på at skabe optimale rammer for børnefamilien og byder således på både lækker forældreafdeling og store, åbne fællesrum.
Villaen byder velkommen via en god entré med god plads til overtøj og videre adgang ind i den skønne bolig. Her fordeler pladsen sig over i alt fire soveværelser, hvoraf det ene i forening med husets største badeværelse udgør en oplagt forældreafdeling.
Badeværelset her er indrettet med separat brus, mens der i værelset er Walk-In.
Her er et praktisk bryggers med egen indgang, et godt opbevarings-/viktualierum samt store, lækre fællesrum i form af stue og alrum, begge med udgang til haven og et hyggeligt, syd- og vestvendt terrassemiljø.
Gennem hele boligen fremstår alle faciliteter yderst velholdte. Her er indrettet i en gennemgående rød tråd med lyse træ-og flisegulve, flotte skabselementer og i det hele taget funktionelle løsninger, der står som det perfekte, blanke kanvas, uanset det unikke, personlige præg i kommer til at sætte på jeres kommende hjem.
Huset er trukket tilbage fra vejen på grunden, hvilket afstedkommer en skøn fred og ro. Her er etableret en flot og rummelig, flisebelagt indkørsel med plads til 2 biler mødt flot og nem elektronisk port.
I haven og på den skønne terrasse kan I nyde solen gennem det meste af dagen. Terrassen ligger i læ i husets vinkel, hvilket skaber en skøn og solrig lomme med god plads til både loungemøbler, spisebord, grill og potter og krukker.
Langs den vestvendte facade skaber udhæng på taget et stort, overdækket parti, hvorunder udesæsonen markant forlænges. Her kan I finde skygge på de allervarmeste dage og ly for sommerregnen, mens i med en varmelampe og et tæppe nemt kan hygge jer her også i ydersæsonerne.
Villaen er beliggende i et særligt børnevenligt kvarter, hvor Gladsaxes kæmpe udvalg af sports- og fritidsaktiviteter er at finde indenfor kort gåafstand. Her er få minutter på cykel til indkøbsmuligheder, offentlig transport, skole og institutioner, og nem og hurtig tilkørsel til de største indfaldsveje og sammenfletninger, og altså super forhold for pendleren.
Vi glæder os til at invitere jer indenfor.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Marc Gerner
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse