Hvis du og din familie leder efter det perfekt beliggende og rummelige 1-plans hus på en af de mest attraktive veje i hele Bagsværd, så er Slotsparken 18B lige noget for jer. Huset ligger lige op ad den smukke Aldershvile Slotspark med de smukke broer og Aldershvile Slotsruin. Regattakvarteret som huset ligger i, er Bagsværds mest eftertragtede område, og beliggenheden her findes ikke meget bedre og mere rolig. Huset ligger på en lille lukket stikvej der fører ned til parken, og huset ligger tilbagetrukket fra vejen og grunden/haven er dermed meget privat. Grunden er på hele 907 m2, så her er god plad til familien at boltre sig på. Haven er et kapitel for sig, og byder på de mest forunderlige buske og træer, så man mærker tydeligt, at her er lagt megen kærlighed i plejen af haven, igennem årene. Terrassen vender perfekt for solen mod sydvest og grunden er i det hele taget meget solbeskinnet, da de flotte høje træer der kendetegner kvarteret og giver det, dets unikke præg, primært ligger nord for grunden. I haven er en stor dobbelt carport samt et nydeligt orangeri/thehus.
Indenfor byder huset på mange rum som vil kunne åbnes op og give mulighed for bl.a. større men så lidt færre værelser eller et stort køkkenalrum. Som det er indrettet i dag, byder huset på i alt 6 værelser og en stor lys stue med udgang til terrassen. Her er 2 badeværelser i hver sin ende af huset, som virker større end de 152 registrerede kvadratmeter. Huset blev bygget til i 1992 og huset er varmet op ved naturgasfyr/brændeovn samt luft-til-luft varmepumpe/aircondition, som mest er brugt til køling af huset i de varme sommermåneder. Generelt er standen god og tilstandsrapporten er pæn. Taget er skiftet i 1994, så ingen asbest her.
Når vi siger at beliggenheden er attraktiv, så mener vi i virkeligheden MEGET attraktiv, for du kommer til at bo på den mest attraktive del af Slotsparken, fri for støj året rundt og med naturen og den smukke Aldershvile Slotspark og Bagsværd Sø, som nærmeste nabo. I Hammerslag ville vi vurdere beliggenheden til 5 ud af 5, og læg der til, at Bagsværd er en by der byder på den perfekte geografiske beliggenhed og naturskønne omgivelser, så har du her boligen, som vil danne rammen om et trygt og godt familieliv i mange år frem.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Jannick Schønemann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse