Spændende funkisvilla i Ordrup
Det virker muligvis ikke helt traditionelt at skrive funkisvilla og naturgrund i samme sætning. For funkis er ofte lig med firkantet og nemt gennemskueligt og naturgrund enten en betegnelse for en fredet sommerhusgrund eller et bed på en parcelhusgrund, hvor der ikke er slået græs et par sæsoner til glæde for sommerfugle og insekter.
Men vi mener det faktisk, for lige her midt i Ordrup, tæt på forretningsstrøg, spisesteder, gode skoler og gymnasier og i det hele taget almindelig civilisation med andre flotte, herskabelige villaer, ligger der en ejendom med en usædvanligt stor grund, der står uberørt hen som en slags urskov. Denne del af grunden deles med en anden ejendom (grunden er dog tydeligt opdelt), og den skal forblive urørlig, hvilket giver en helt særlig stemning med vildt dyreliv i den milde danske version, som er med masser af fuglesang og en fin variation af træsorter med vægt på birk og eg.
Den arkitekttegnede funkisvilla fra 1934 er i sig selv heller ikke helt så firkantet og nem at få hold på i et par sædvanlige sætninger eller ved selvsyn for den sags skyld. Den er mere oplagt som et sted at tage på opdagelse eller lege gemmeleg. Den rummer dog mange af den tidstypiske funkisarkitekturs træk, så betegnelsen holder. Og den fremstår også med art deco-elementer, men først og fremmest er den herligt stor og som sådan mere maksimalistisk end minimalistisk i sin fremtoning med mange rum på de tre etager, der i alt kan opgøres til 273 kvadratmeter og i tillæg en stribe kælderrum, der også kan anvendes kreativt, til hjemmebiograf eller andre formål.
Ejendommen har i tidens løb været indrettet som flergenerationsbolig og med au pair-afdeling. I boligens nedre stueplan er der en stor entré, to værelser og et disponibelt rum plus et badeværelse og et stort vaskerum og derfra glider resten af rummene ind i kælderniveau, hvilket hænger sammen med, at ejendommen er bygget på en skrå grund, hvilket også er med til at gøre den arkitektonisk spændende.
Fra entréen er der trappe op til det øvre stueplan, hvor nuværende planløsning er med to stuer en suite, køkken, soveværelse og badeværelse med kar plus en overdækket veranda, som er behageligt sydvestvendt. Øverste plan er med tre store værelser, to mindre kamre og badeværelse, og her kan I også indrette jer som på etagen under, da der tidligere har været køkken i det ene kammer. På denne etage får I også en altan med udgang fra det største af værelserne, som kan benyttes som en stue.
Her er kort sagt masser af indretningsmuligheder og mange fine detaljer, herunder vinduer af teaktræ de fleste steder, og først og fremmest en helt speciel atmosfære. Vi tøver ikke med at kalde ejendommen for et unikum.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Lars Holten Lützhöft
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse