STOR familievilla med 268 etagemeter i attraktive Rungsted Kyst
Velkommen til Sanskevej 5, og velkommen til denne store familievilla beliggende i det eftertragtede Rungsted Kyst - et område kendt for sin charmerende atmosfære og smukke naturoplevelser.
Her finder du en klassisk Rungsted villa, opført i år 1900, som forener historisk elegance med moderne bekvemmeligheder. Ejendommen strækker sig over hele 268 etagemeter, fordelt på 192 m² boligareal og en 76 m² højloftet, istandsat kælder, og ligger på en naturrig grund på 946 m² med høje, gamle træer samt en særdeles skøn have.
Med sin ideelle beliggenhed i et af de mest eftertragtede områder, giver ejendommen ikke alene plads men også nærhed til natur, skov og strand.
Fra det øjeblik du ankommer, indser du hurtigt, at plads ikke er en mangelvare her. Denne praktfulde bolig er ideel for familien, der ønsker at flytte ind i en ejendom med alsidig indretning, hvor forældre, teenagere og overnattende gæster kan have deres egne afdelinger. Ejendommen byder på en skøn åben planløsning i køkken/alrummet, som bliver det naturlige samlingspunkt for familien. Stuen på 1. salen imponerer ligeledes med sin rummelighed, og ganske som køkken/alrummet med sit fantastiske lysindfald, takket være de mange vinduespartier og udgange til balkon og terrasser. Boligen byder desuden på 2 badeværelser og et lækkert bryggers.
Den udnyttede tagetage er i øjeblikket indrettet som en teenageafdeling, hvorfra man kan nyde det fineste kig til Folehaveskoven – et oplagt sted for de unge til at finde ro eller kreativ udfoldelse. Den højloftede kælder med imponerende badeværelse og flere særdeles brugbare rum byder på alverdens anvendelsesmuligheder, hvad enten det er til hobby, hjemmekontor eller gæsteafdeling.
På grunden er der rig mulighed for udeliv med flere hyggelige kroge og opholdsområder, som indbyder til sommerens mange grillfester eller afslapning med en god bog i hånden. Bilerne parkeres trygt og sikkert i den store carport, hvilken tillige giver direkte og tørskoet adgang til huset – en praktisk detalje som alt for ofte overses.
Området tilføjer blot ekstra værdi til denne adresse. På den ene side af Rungstedvej kan man nyde skovens fred, de populære løberuter og stien mod Rungsted Station og Golfbane. I modsatte retning, for enden af Sanskevej, venter Nattergaleengen med dens åbne grønne arealer og Eventyrlegeplads til børnene. Her går stisystemer videre mod Idrætsparken og Rungsted Gymnasium. I henholdsvis gåafstand og/eller kort cykeltur findes indkøbsmuligheder, Kystbanen, skole og institutioner samt det helt store trækplaster i form af Rungsted Havns livlige miljø, strandsand under fødderne og en forfriskende dukkert i Øresund.
Sanskevej 5 er den ideelle ejendom for familien, der søger en bolig med plads til både samvær og privatliv, alt indrammet i en skøn, klassisk indpakning. Her er kvadratmeterne til at folde drømmeboligen ud, skabt til livets forskellige faser og behov.
Så tøv ikke med at booke din personlige fremvisning - vi glæder os til at byde velkommen indenfor.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Bang
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse