Skøn ejendom i landlige omgivelser med hele 278 etagemeter
Her i hyggelige Ølsted begynder hver dag med en helt unik udsigt over det smukke landskab. For enden af en blind vej finder I denne dejlige ejendom, der byder på hovedhus med tilbygning og en stor bygning, der i dag primært anvendes til hestehold, men som tidligere har været anvendt til tømrervirksomhed. Til ejendommen hører 1,6 hektar i landzone med jeres egen lille sø og med mulighed for at have heste gående på græsfoldene. Så vil I bo lidt for jer selv omgivet af smuk natur, er dette stedet for jer !
Boligen rummer mange gode og attraktive m2. Selve hovedhuset er i to plan og er på øverste etage indrettet med et værelse, badeværelse med brus samt en dejlig stue med udgang til den skønneste sydvendte overdækkede veranda. Nederste etage byder på et dejligt køkkenalrum med en hyggelig brændeovn, gang og to disponible rum. Underetagen er åbnet op til tilbygningen på 124 m2 (pt. registreret som udhus), hvor I finder mange gode og anvendelige rum. Her har I yderligere tre disponible rum, nydeligt badeværelse med badekar, integreret garage og skur.
Udenfor finder I flere skønne overdækkede terrasseområder, hvor I kan nyde solnedgangene og udsigten over det smukke område. Den store bygning på 235 m2 rummer hal, tre hestebokse, staldgang og værksted, så der er god mulighed for at leve jeres drømme ud med dyrehold, håndværkervirksomhed eller noget helt andet, som I går og drømmer om.
Børnehave, skole, idrætshal og fodboldklub ligger under 5 minutter på cykel herfra i den nærliggende by Ølsted, hvor I også finder gode indkøbsmuligheder og offentlig transport. Der er desuden kun ca. 45 minutter til centrum af København, så I kan hurtigt tage en tur til det pulserende byliv, ligesom I hurtigt kan være hjemme igen i den smukke nordsjællandske natur, hvor der hersker fred og ro.
Hvis I har lyst til at vide mere om denne skønne ejendom i Ølsted, så kontakt os for en aftale. Vi glæder os til, at vise jer rundt og fortælle meget mere.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ivan Fabos
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse