Charmerende og velholdt
I Lynge får I det hele. Her er I omgivet af smuk natur med både åbne vidder, skove, søer og moser og har desuden korte afstande til alt hvad I skal bruge for at få en aktiv hverdag til at glide nemt for alle medlemmer af familien. På Bøgebakken 1 er det ikke kun beliggenheden, der frister. Her udbydes nemlig en både velindrettet og velholdt familievilla med masser af spændende muligheder og en skøn og solrig have.
En pæn og rummelig indkørsel byder velkommen fra vejen og fører op under husets carport. Herfra er der etableret overdækning til hoveddøren, således at I altid kan komme tørskoede hjem. Entréen inviterer indenfor og tilbyder plads til sko og overtøj samt videre adgang ind i den hyggelige bolig. Her fordeler pladsen sig over tre gode værelser, flisebadeværelse med brus, bryggers med egen indgang og god opbevaringsplads og et hyggeligt køkken og en skøn stue i åben forbindelse med hinanden. Huset er dejligt lyst. Her er indrettet i et gennemgående tidløst udtryk med lyse materialer og alt fremstår velholdt og absolut brugbart. Bl.a. kan nævnes nymalet tag og 400 mm isolering på loftet. Her kan I sagtens flytte ind i løbende sætte eget præg på udtrykket. I stuen er der fin plads til både spisebord og stuemøbler, og så er der udgang til både en stor, stemningsfuld havestue og til den charmerende have.
Haven er anlagt med skøn beplantning, en dejlig plæne og sirligt holdte, afgrænsede bede. En stor overdækket og afskærmet terrasse forlænger udesæsonen og udgør et fantastisk hyggeligt sted at nyde ophold ude, når sommerregnen falder. Haven står, som huset, flot og velholdt. Her er alting taget hånd om, holdt af og passet godt på. Kvarteret er trygt og præget af det gode naboskab. Den smukke natur, der breder sig rundt om byen skaber masser af muligheder for naturelskerne og børn kan trygt og frit færdes til og fra skole, fritidsinteresser og legeaftaler.
Vi glæder os til at vise jer rundt.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Marco Gøtze-Lehrmann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse