DEJLIG MURERMESTERVILLA MED EKSTRA STOR GRUND
I bliver mødt af klassisk murermestercharme på Næstvedvej 215 – kun 2,5 km fra Ringsteds hyggelige byliv. Den fine murermestervilla byder på 127 veludnyttede m2 i pæn stand, og som noget særligt ligger huset på en 1.586 m2 stor grund, så plads er der nok af.
INDRETNING
I træder ind over dørtærsklen og møder nogle charmerende omgivelser, for hjemmets to etager prydes af både plankegulve og blotlagte bjælker. Husets sjæl er altså bevaret i takt med løbende opdateringer, og takket være boligens fine stand kan I efter lidt maling flytte direkte ind. Førstesalen rummer en repos og tre værelser, der er utroligt lyse, for de er alle indrettet med både tag- og gavlvinduer. Nedenunder venter stueetagen med bl.a. separat bad og hele to toiletter, for boligens kvadratmeter er udnyttet til fulde, og det er til slut et køkken-alrum og en hyggelig stue, der binder sløjfe på det dejlige hjem.
EJENDOM
Murermestervillaen er en af danskernes foretrukne boligtyper, for her kan man få et hus fyldt med sjæl og charme – og det får I her på adressen. Villaen præsenterer sig med alle de detaljer, der hører sig til: røødstensfacade, gesims, småsprossede vinduer og halvvalmet tegltag. Boligen suppleres af bonuskvadratmeter i form af et bryggers og en dobbelt garage med værksted – og så kommer selvfølgelig haven med plads, plads og atter plads. Åbne plæner og smukke træer sætter kulissen for et herligt udeliv, og I har god plads til at supplere den store træterrasse med flere terrasser og hyggekroge, ligesom I kan indrette jer med fodboldmål og legetårn. Haven ligger dejligt tilbagetrukket fra vejen, og grunden løber direkte ud til skøn natur i form af åbne marker.
OMRÅDE
Beliggenheden placerer jer midt mellem by, natur og daglige gøremål. Der er 300 meter til åen og den dejlige natur, der folder sig ud herfra, og I har under ti minutter på cykel til butikker og cafébesøg i centrum. Samtidig bliver dagligdagen nem og bekvem, for I har kort gåafstand til indkøb, børnehus, skoler, gymnasiet og flere uddannelsesinstitutioner –– og pendleren kan hurtigt cykle til stationen eller koble sig på motorvejen efter fem minutter.
Økonomien i boligen
Kontakt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse