Totalrenoveret byvilla i Slagelse
På yderst central adresse i Slagelse ligger denne fortrinlige og totalrenoverede villa, der ikke alene toner frem med en skarp æstetik ude såvel som inde, men som også er meget velindrettet. I kan blandt andet se frem til et stort, åbent opholdsrum og fire værelser, og uden for har I fornøjelsen af en dejlig have. Velkommen til.
Fra jeres fremtidige hjem kan I gå til stort set alt, I måtte få brug for i hverdagen. Inden for en radius af bare en kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og indkøb, og tilsvarende er I placeret fordelagtigt, når det gælder caféliv og byens butikker. For pendleren er det værd at bemærke, at stationen og motorvejsnettet er let tilgængelig.
Villaens høje standard skyldes ikke mindst den altomfattende istandsættelse, der løb af stablen i 2021 og 2022. Fra inderst til yderst er der taget hånd om det hele, og samtidig er dele af husets oprindelige udtryk bibeholdt og endda fremhævet. Det ses eksempelvis i stuen, hvor karakteristiske bjælker under lofter går flot i spænd med det moderne, stilrene køkken.
I opholdsrummet opleves desuden et rigt og behageligt lysindfald, og videre fortsættes etagen af et værelse samt et badeværelse, der er at finde ved entréen. Herfra leder trappen jer til førstesalen, der indeholder tre regulære værelser og endnu et badeværelse. Det samlede beboelsesareal er på 124 kvadratmeter, og hertil kommer yderligere kælderen på 59 af slagsen, der indeholder det tredje badeværelse og tre disponible rum. Fra kælderen er der direkte forbindelse til garagen.
Haven er anlagt i en enkel stil, der korresponderer nydeligt med husets æstetik. Den solrige terrasse umiddelbart foran opholdsrummet bliver et yndet samlingssted i sommerhalvåret.
Kontakt os for en fremvisning.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Nich Demant Bagger
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse