Flot renoveret villa med skøn have og bynær beliggenhed
Nær alle byens bekvemmeligheder i Slagelse ligger denne indbydende ejendom, som passer perfekt til en børnefamilie. Der er tale om en moderniseret villa fra 1900, hvor smukke, oprindelige detaljer er bevaret side om side med det lyse, stilrene interiør. Boligen består af to etager og rummer fire værelser, et badeværelse, et gæstetoilet, et stort køkken og to stuer en suite. Hertil hører et integreret udhus med fire skure og en garage såvel som en hyggelig, privat have. Det er et flot hus, I ankommer til, og det gode førstehåndsindtryk forstærkes yderligere inden døre. To stuer ligger i åben forbindelse og udgør boligens primære opholdsrum, hvor sollyset strømmer på tværs, mens brændeovnen beriger stemningen i aftentimerne, når årstiden indbyder til det. Bemærk de pæne plankegulve, som er gennemgående i boligen. Også i køkkenet er der rum til samvær parallelt med madlavningen. Alle fire værelser er lyse og indretningsvenlige, og I vil med garanti sætte pris på at have et toilet på hver etage. På førstesalen bidrager blotlagte loftsbjælker til den stemningsfulde atmosfære i værelserne og på reposet, og heroppe finder I også badeværelset, som er udstyret med en muret bruseniche og vaskefaciliteter. Haven er solrig og ugeneret og danner derfor en dejlig ramme om udelivet, ligesom den bliver en udvidet del af boligen i sommerhalvåret. Den er anlagt med en stor stenterrasse i tilknytning til udhuset, og for enden er der et frodigt græsstykke med opvoksede træer. Nærmiljøet er fyldt med muligheder og inkluderer både butikker, grønne områder, daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Der er blot en kilometer til Marievangsskolen og Slagelse Gymnasium, og I får heller ikke mere end halvanden kilometer til bymidten. Fra adressen når I det hele til fods, men I kan også tage bussen til Slagelse Station på et øjeblik.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Peter Valentin
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.