Energivenlig etplansvilla fra 2017 i Slagelse
I Slagelses nye og attraktive bydel står dette flotte hjem klar til nye ejere. Med nøglerne til Rosenhaven 9 har I mange glæder i vente, og det hele begynder udefra, hvor det moderne byggeri præsenterer sig med en ensidig taghældning og en hvid facade. Inden døre venter en ideel planløsning og masser af lys, og I bosætter jer tæt på alt i hverdagen. Huset er desuden udstyret med en luft-til-vand-varmepumpe og er aldeles energivenligt.Træd over dørtærsklen til entréen, der giver adgang til bryggerset på venstre hånd, mens stuen udfolder sig ret fremme. Her skinner solen gavmildt ind og oplyser det rummelige opholdsmiljø. I åben forbindelse med stuen ligger køkkenet, der er udført i et stilrent design og med god arbejdsplads.Foruden de herlige opholdsrum har I to separate værelsesafdelinger, der ligger i hver sin ende af hjemmet. De to værelser mod syd indrettes oplagt til børneværelser, og mellem dem er et badeværelse med brus placeret. I modsatte retning finder I soveværelset, der har masser af plads og adgang til eget badeværelse også med brus. Det sidste værelse indrettes oplagt som kontor, endnu et børneværelse eller måske et kreativt rum for store og små.Ude venter en have, der er lige så vedligeholdelsesfri som boligen. Her er nemlig anlagt med kunstgræs, et hyggeligt terrassemiljø og en bred indkørsel, der udmunder i en carport. Langs hegnet, som gør udearealet helt privat, er der nem og nydelig beplantning, der giver spil og farver i sommerhalvåret.Alt fra daginstitution og bussen til boldbaner og idrætshallen ligger i gåafstand, mens indkøbsmuligheder, skole, fantastisk natur og Slagelse Station nås efter en kort cykeltur på et kvarter.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Peter Valentin
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse