Stor og indflytningsklar etplansvilla i Slagelse
På Tidselbjergvej 19 i Slagelse finder I denne fortræffelige og absolut indflytningsklare etplansvilla, hvor både den gode beliggenhed og indretning er i familiens favør. I kan se frem til korte afstande til snart sagt alt, ligesom I får en kæmpe stue, fem værelser og tre badeværelser. Velkommen til.
I får hjemme på en stille villavej, og inden for en radius af bare en anelse over en kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og indkøb. På samme vis er I placeret særdeles fordelagtigt, når det drejer sig om offentlig transport og idrætsfaciliteter, mens det også er værd at bemærke, at både grønne, rekreative arealer og midtbyens mange muligheder er lige ved hånden.
Villaen præsenterer sig med en pæn gulstensfacade og valmet tag. Inden døre er den enkle, klassiske stil videreført på tværs af ikke færre end 200 kvadratmeter i et plan. Det hele centrerer sig omkring den anseelige stue, hvor et rigt lysindfald brager ind gennem de mange sprossede ruder.
Planløsningen består i tillæg til den store stue af et godt og velfungerende køkken, mens det ene af de i alt fem værelser er en egentlig forældresuite med eget badeværelse med både bruseniche og badekar. Derudover tilgodeses I af yderligere to badeværelser og et rummeligt bryggers.
Terrassen foran stuen smelter i lange perioder sammen med boligen. Således opleves huset endnu mere rummeligt, og da den grønne del af haven er anlagt i en enkel stil, er den tilsvarende nem at passe. Sidst, men ikke mindst, har I fornøjelsen af en carport for enden af indkørslen.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Nich Demant Bagger
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse