Rummeligt byhus med hyggelig baghave
På Dyrhaugesvej i Korsør står dette fine byhus nu klar til nye ejere. Boligen rummer i alt 144 kvadratmeter, og der er toilet på begge plan. Hjemmet byder blandt andet på et lyst og åbent opholdsmiljø, der som en særlig detalje har indbygget vinrum. Foruden et godt værelse er der tillige et stort soveværelse, som både har brændeovn og walk-in-closet.
Med til boligen følger en hyggelig baghave. Haven er anlagt med plæne, frodige buske og en fliseterrasse, og den vender optimalt mod syd.
Huset kan dateres tilbage til 1902, og det præsenterer sig med hvid facade, klassiske dannebrogsvinduer og mørkt mansardtag med kviste.
Inden døre kan I som sagt se frem til det tidssvarende opholdsmiljø, som udgøres af køkken, alrum og stue i ét. Opholdsmiljøet er gavmildt på kvadratmeter, og bemærk i øvrigt det flotte gulv og den karakterfulde væg med rustikke sten. Køkkenet har halv kogeø med grebsfrie skuffemoduler, og den store skabsvæg bidrager med masser af opbevaringsplads.
Stueplanet indeholder endvidere et gæstetoilet og en entré, der er i let forskudt niveau.
Førstesalen er dedikeret til den private værelsesafdeling, som udover soveværelset og værelset inkluderer et stort og velholdt badeværelse. For sidstnævnte er der valgt smagfuldt inventar i træ-look med hvid, helstøbt bordplade, som har dobbelt håndvask. Badeværelset er udført med bruseafsnit og integreret vaskesøjle samt væghængt toilet med skjult cisterne.
Soveværelset er rigtig rummeligt, og brændeovnen er et dejligt supplement til husets fjernvarme. Franske døre leder direkte til det tilhørende walk-in-closet, som har plads til den store garderobe.
I bosætter jer helt centralt i byen med kort gåafstand til indkøb, biografen og gågaden samt Lovsøanlægget. Der er heller ikke mere end små 15 minutter til fods til lystbådehavnen og til Ceresstranden.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Thomas Prüsse-Olsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse