Fint, lille hus ved gadekæret i Bisserup
I vandkantsbyen Bisserup, hvor naturen venter lige uden for døren, udbydes denne fine etplansvilla. Boligen er lille og overskuelig og byder på et åbent opholdsmiljø, en udestue og to værelser, mens haven er en skøn oase med gamle træer og hyggekroge.
Villaen fra 1985 præsenterer sig nydeligt med solidt, gult murværk, et nyt tag fra 2021 og nye vinduer ligeledes fra 2021. Indenfor venter et indbydende køkken i åben forbindelse med stuen, hvilket skaber et fantastisk samlingspunkt. Køkkenet står pænt med grå elementer, der har god opbevaringsplads bag alle låger og skuffer. Dagligstuen glider ubesværet over i udestuen, hvor du får endnu et hyggeligt opholdsrum med loft til kip, et rigt lysindfald og udsyn over haven. To rummelige værelser er der også i boligen, ligesom et pænt badeværelse med bruseniche samt et bryggers runder boligen af.
Glæd dig til at indtage haven, hvor flere skønne opholdssteder venter. De forskellige træer, buske og bede skaber et charmerende udemiljø, mens drivhuset er ideelt til dine grønne fingre. I sommerhalvåret er det den sydvendte terrasse, som lokker med sol det meste af dagen.
Du bosætter dig i den naturskønne landsby Bisserup på Sjællands sydkyst. Her finder du naturen lige uden for døren, da Rude Skov tilgås for enden af vejen, ligesom vandet kan nås til fods via stisystemet gennem skoven. Under fem minutters gang leder dig til den lokale Dagli'Brugsen, og endelig er du placeret midt mellem Næstved og Skælskør, hvor flere tilbud venter.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mads Raalund Jensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse