Villaen på Lærkevej 23 muliggør mange af jeres boligdrømme takket være de 151 kvadratmeter i ét plan. En skøn have og en central beliggenhed er også en del af den spændende pakke. Velkommen til Fuglebjerg.350 meter er der fra matriklen og til det absolutte centrum af Fuglebjerg. Det siger derfor sig selv, at I får ultrakorte afstande til alle jeres daglige behov. Supermarkedet ligger eksempelvis 400 meter fra hoveddøren, og meget længere er der ikke til hverken fritidsaktiviteter, skole, daginstitution eller busterminal. I bosætter jer tilmed på en lukket vej med et velfungerende naboskab. I disse favorable omgivelser skal I se et 1970’er hus, der ikke entydigt er et produkt af sin tid. I 2019 er der nemlig både udskiftet gulv og renoveret badeværelse, så det er nemt at se sig selv i rammerne. I husets vestlige ende finder I de sociale rum i form af et rummeligt køkken og en hyggelig vinkelstue. Sidstnævnte har skydedørsparti ud til terrassen, hvilket også sikrer jer en masse dagslys.I tillæg til opholdsrummene får I tre værelser, der alle har meget anvendelige størrelser, så indretningen af soveværelser, børneværelser og deslige går som en leg. Overfor værelserne finder I det føromtalte, lækre badeværelse med brus, mens et praktisk bryggers falder i familiens smag.Terrassen følger huset i sin fulde bredde, og der er således rig mulighed for at finde en plads i solen. I får tilmed en hyggelig, overdækket krog, hvor I kan opsøge skygge, og en græsplæne er der selvfølgelig også. Hertil kommer både en carport og en garage.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse