230m2 energioptimeret landvilla med dejlig have
Det bliver i skønne, landlige omgivelser lidt uden for Høng, at jeres hverdag for fremtiden kan have sit udspring. Denne energioptimerede ejendom opvarmes med jordvarme, og der er gulvvarme overalt. Rammerne er pæne og byder på den perfekte kombination af landlig stemning og moderne funktionalitet. Velkommen til. Huset er udført i ét velfungerende plan, og centrum i hjemmet er det anseelige opholdsmiljø, der består af et flot HTH-køkken med masser af plads og åben forbindelse til stuen. Sidstnævnte har en størrelse, der gør det til en fornøjelse at indrette med langbordet, sofagruppen og en kontorniche eller et mindre læsehjørne. Et dobbelt dørparti skaber en flydende overgang til terrassen og haven. Udover det indbydende hjerterum venter også fortrinlige rammer for mere private stunder, når I overtager tre store værelser. De to ligger samlet i et afsnit og bliver oplagt til børneværelser, mens det tredje befinder sig i den modsatte ende af fordelingsgangen. Mellem værelserne har I også et badeværelse og et praktisk bryggers med oceaner af plads. Forældresoveværelset har desuden eget badeværelse. Døre og vinduer blev skiftet i 2016-2017, og tilbygningen er fra 2012. Ude er der flere herligheder i vente med et dejligt terrassemiljø og en have, der inviterer til ophold både sommer og vinter. En garage blev tilføjet i 2015. I får hjemme i rolige omgivelser med udsigt over de åbne vidder og skovområder. Der er ikke langt til hverken Høng eller Slagelse, der disker op med indkøbsmuligheder, byliv og kulturelle indspark. Endnu tættere på har I Løve med både skole og daginstitution.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kenneth Andersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse