Moderne, indbydende villa i to plan med varmepumpe og hyggelig have
I hyggelige Tersløse, syd for Dianalund, udbydes nu en flot, renoveret villa, hvor hverdagen får gode betingelser. Adressen er Holbergsvej 94, hvor I nu kan slå dørene op for en moderne bolig, der passer godt til førstegangskøberen såvel som den lille familie. Her er alle 100 kvm veludnyttet og planløsningen, der blandt andet byder på tre gode værelser fordelt på to plan. Fra ejendommen har I mindre end to kilometer til Holbergskolen-/hallen og SFO’en såfremt I har børn i disse aldre. Dianalund byder til gengæld også på et udvalg af indkøbsmuligheder, institutioner, togstation og ikke mindst Dianalund Centret, hvor I finder næsten alt under ét tag. Derudover kan I på kun 15 min, nå motorvejsnettet til både København og Fyn/Jylland fra Sorø. Villaen er oprindeligt opført i 1907 og har siden gennemgået en renovering med tilbygning i 2007, hvor der blandt blev installeret gulvvarme i hele stueetagen mens opvarmningskilden, som er en luft til vandvarmepumpe, blev installeret i 2022. I træder ind via bryggerset, der står flot med nye fronter i en støvet grågrøn farve fra OK Køkkenrenovering fra foråret 2024. Samme fronter går igen i køkkenet. Udover god skabsplads er der mulighed for tilslutning af både vaskemaskine såvel som tørretumbler. På venstre hånd har I det rummelige badeværelse med bruser og vægophængt toilet mens I på højre hånd træder ind i hjemmets leverum – køkkenet i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er moderne og indeholder alt hvad man har brug for i hverdagen – det er også her I har trappen, der fører jer op til førstesal, hvor der er to gode, indretningsvenlige værelser med flotte gulve, der nemt kan indrettes som skønne børne-/ungeuniverser. Nede har I endnu et godt soveværelse, der ligger med indgang fra stuen. Soveværelset er renoveret i2024 og står flot med nye gulve, lofter og loftlister. Ude venter et hyggeligt terrassemiljø, der ligger i læ af husmuren såvel som det nyopførte hegn, hvor udelivet kan nydes i gode venners selskab. Her kan I invitere til grillmiddage og endda plukke tomater fra højbede m.m.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Brian Rud Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse