For enden af en lukket vej i det sydlige Holbæk kan vi nu udbyde denne gedigne murstensvilla, som fremstår velholdt. Villaen på 193 m2 har en indretning, som familien vil værdsætte med fire værelser, to badeværelser, et bryggers og et åbent opholdsmiljø med køkken og stue i ét. Med til huset hører to carporte og en sydvendt have, hvor børnene kan lege.
Beliggenheden er rigtig god, da I bosætter jer med indkøb inden for gåafstand og få minutters kørsel til Holbækmotorvejen. Det tager jer heller ikke lang tid at aflevere de mindste børn i dagtilbud, og de større børn har en overskuelig cykeltur til skole. Endelig er der smukke naturområder tæt på i form af Fælleden, Andelslandsbyen og de omkringliggende marker.
Fra entréen kan I åbne de franske døre ind til husets samlingspunkt, hvor vinkelstuen og køkkenet er i åben forbindelse. Køkkenet har et charmerende udtryk med fyldningslåger, og herude er der rigelig plads til at samarbejde om tilberedning af aftensmaden. Stuens størrelse gør det let for jer at indrette et læsehjørne, en spiseplads og et sofaarrangement, og der er lysindfald fra syd, øst og vest.
Når dagene slutter fordeler I jer ud på de fire værelser i hjemmet. Det ene værelse ligger for sig selv i stueplan, mens de tre øvrige værelser er på første sal. Der er også et badeværelse på hver etage, og badeværelset på første sal prydes af solskin via ovenlysvinduet.
Læg mærke til den sydvendte baghave, hvor der er en stor fliseterrasse til afslapning samt en have anlagt i en nem stil med en græsplæne og en legeplads til familiens mindste.
Bestil en fremvisning i dag, og mærk de familievenlige rammer på egen krop.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kasper Helt Hansen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse