På en blind vej i det fredelige og naturskønne Raklev finder du denne velholdte og charmerende villa, der nu kan blive din. Du får fornøjelsen af en stemningsfuld bolig med moderne bekvemmeligheder, dejligt meget lys og en god planløsning. Til huset hører en skøn have, hvor du kan færdes ugeneret og nyde udelivet til fulde.
Stille, naturskønt og bekvemt
Beliggenheden er rig på natur og landlig idyl, og det kuperede landskab består af både skov, frodige enge og marker. Der er således en særlig stilhed her, og samtidig får du kort afstand til alle hverdagens fornødenheder. Inden for en radius af to kilometer ligger både skole, pasningstilbud og idrætshal, og du ordner dagligdagens indkøb i Kalundborg, som du kan køre til på under ti minutter.
Nydelig stand
Villaen ligger på en stille vej blandt gode naboer, og det er tydeligt, at ejendommen er vedligeholdt. Den er nemlig udstyret med døre og vinduer fra 2019, og i samme år blev huset hulmursisoleret. Facaderne er sandblæst og pudset, og flisebelægningen, der omkranser huset, er fra 2021.
Fuld af charme
Inden døre fortsætter den behagelige atmosfære, og det skyldes især kombinationen af sjælfulde detaljer såsom de blotlagte loftsbjælker og lysindfaldet fra sprossevinduerne. Stueetagen er afsat til boligens store opholdsrum, hvor stuen og køkkenet er forenet, og køkkenet i sig selv er et flot og funktionelt eksemplar fra 2018.
Rum til udelivet
Badeværelset med bruseniche er placeret i tilbygningen, hvor der også er et godt vaskerum, og på førstesalen finder du husets to fine værelser, som er med loft til kip. Fra det ene værelse kan du træde ud på en altan og nyde udsigten over omgivelserne, mens haven med opvokset beplantning og en solrig, læfuld terrasse danner ramme om alle sommerens aktiviteter.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Steen Huusom
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse