Børnefamilien kan se frem til en attraktiv beliggenhed i et roligt kvarter i den vestlige del af Kalundborg. Huset er løbende moderniseret og har en fantastisk planløsning med fire værelser, store opholdsmiljøer og både badeværelse, bryggers og gæstetoilet. Ude venter en dejlig have med en lækker træterrasse.
Ideel beliggenhed
Beliggenheden er som skabt til familielivet tæt på Nyrupskolen med en sikker skolevej dertil. Til fods er der heller ikke langt til Raklev Børnehave, idrætshal eller stoppested, mens I også sagtens kan gå til indkøb. Hopper I på cyklen, tilbagelægger I hurtigt afstanden til fjorden og Kalundborg midtby.
Familiens base
Huset fremstår meget vedligeholdt og har blandt andet fået gulvvarme og 300 millimeter gulvisolering i bryggers, badeværelse og køkken i 2007. Køkkenet binder huset sammen og har et lækkert lysindfald fra både øst og vest. Interiøret præsenterer sig tidløst, og så er der masser af plads til langbordet i alrummet. Herfra leder dobbeltdøre til stuen, der i 2015 fik udskiftet radiator og lagt 300 millimeter gulvisolering. Om sommeren er det desuden oplagt at åbne ud til den solrige terrasse. Det ene af de fire værelser ligger ved entréen sammen med gæstetoilettet, mens de resterende tre befinder sig i modsatte ende. Her er også et badeværelse, og i forlængelse af køkkenet finder I bryggerset med udgang til carporten med tag fra 2013. De to værelser mod vest har i 2014 fået udskiftet radiator og lagt 300 millimeter gulvisolering
Kom med udenfor
Huset er placeret højt på grunden og har derfor ingen udfordringer med vand ved skybrud. Samtidig har I en god udsigt i alle retninger og også fjordkig, mens de smukke solnedgange bør nydes fra træterrassen fra 2010, der giver en fornemmelse af sommerhusstemning. Ellers er haven enkel at holde.
Derudover kan det nævnes, at hulmuren blev efterisoleret omkring 2014. Lavenergivinduerne i træ/alu blev isat i 2016, mens fuger og gavle blev vedligeholdt i 2024.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Steen Huusom
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse