Velindrettet etplansvilla nær alt til familielivet
Giv et bud!
Energivenlig, moderniseret etplansvilla i skønne omgivelser og med plads til stor børnefamilie
Denne velindrettede etplansvilla fra 1977 har en sjældent god energiklasse B, hvilket gør den særligt attraktiv. Her kombineres moderne energivenlighed med komfortable løsninger. Til brændeovnen medfølger desuden et effektivt varmeflytningssystem, der fordeler varmen fra stuen til alle værelser. Det betyder, at varmeregningen kan holdes på et absolut minimum – uanset om Asnæs får fjernvarme, eller du vælger en anden opvarmningsform.
Boligen er løbende moderniseret og særdeles velholdt. Særligt inden for de seneste tre år er der sket en række forbedringer: Der er lagt nye gulve overalt, køkkenet er moderniseret, og hele huset står nymalet både inde og ude. Olietanken er tidligere fjernet i forbindelse med etablering af gasfyr, og samtidig blev der opført en vedligeholdelsesfri carport med stort redskabsrum i rustfrit galvaniseret stål og plastbrædder. Indkørslen er desuden nybelagt med fliser.
Indvendigt rummer huset 138 m² i ét plan med en rummelig stue, hvor store vinduespartier sikrer et dejligt lysindfald. Stuen hænger naturligt sammen med det rummelige køkken-alrum, der har god skabsplads og praktisk adgang til bryggerset. Med hele fem værelser er der masser af plads til både familie, kontor eller hobbyrum. Dertil kommer et badeværelse med kar samt et gæstetoilet.
Udearealerne er en stor kvalitet ved denne bolig. Tre terrasser omgiver huset, så solen kan nydes dagen igennem - der er udgang til terrasse fra såvel køkken som stue. Haven er lukket og ugeneret med en dejlig græsplæne og varieret beplantning. Kun få kilometer herfra finder man nogle af landets bedste badestrande samt Geopark Odsherred, Danmarks første UNESCO Global Geopark. Området er kendt for sin unikke natur og landskabsformer skabt af istiden, hvilket gør det ideelt for friluftsliv, vandreture og cykling.
Desuden ligger boligen på blind vej og i den rigtige ende i skønt familievenligt kvarter. Skole, gymnasium, daginstitutioner, hal og svømmehal, indkøb og stationen ligger i kort gåafstand.
For den nyetablerede familie, der ønsker sig god plads og måske en familieudvidelse, er dette et oplagt valg. Næsten alt i boligen kan medfølge – fra møbler og inventar til haveredskaber – så man kan flytte direkte ind uden det store besvær.
En gennemtænkt bolig med lave energiudgifter og gode rammer for både inde- og udeliv! En bolig der vinder ved et besøg - så kom endelig forbi Fuglebakken nr. 7.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Kim Hansen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse