Idyllisk bondehus med panoramaudsigt til Sejerøbugten
Stråtækt idyl med en fantastisk havudsigt til Sejerøbugten samt mulighed for flexbolig. Det er præcis, hvad I får på Stenbjergvej 34. Den unikke beliggenhed placerer jer højt i landskabet med vue over den flotte natur og vandet, og den 17.765 m2 store grund sikrer, at I kan nyde udelivet helt ugeneret. Jeres bolig er et charmerende, stråtækt hus fra 1700-tallet med en solgul facade, som fremstår velholdt både inde og ude.
I befinder jer i fredelige omgivelser midt imellem Høve Strand og Asnæs. Skovområder og marker ligger tæt på huset i det kuperede landskab, så I kan få mange spændende oplevelser i naturen. Fra ejendommen er der ca. 2 km til Sejerøbugtens fantastiske badestrand.
Bondehusstilen er intakt inden døre i det idylliske hus fra 1777. Der er synlige loftsbjælker, lavloftet, charmerende sprossevinduer, pæne gerigter og fyldningsdøre. Samlingspunktet i hjemmet er den klinkebelagte stue, som er i åben forbindelse med køkkenet. Tæt ved køkkenet kan I placere spisebordet, mens sofaen placeres tæt ved den rustikke, indbyggede pejs. Køkkenet passer ind i bondehusstilen, men er udstyret med alle de moderne hvidevarer, I er blevet vant til.
På den anden side af entréen er der to soveværelser og en ekstra stue. Disse rum har trægulv og emmer af charme. Tæt ved værelserne er der både et badeværelse og et gæstetoilet, og endelig er der et bryggers og et mindre værelse for enden af huset. I alt er der mulighed for 8 sovepladser og altså god plads til hele familien.
Fra den store stue er der udgang til udsigtsterrassen, hvorfra I kan se solnedgangen over Sejerøbugten. Herude kommer I til at tage mange panoramabilleder af horisonten med vand, trætoppe og kuperede marker. Grunden byder foruden flotte engarealer også på et hyggeligt shelter, et orangeri, et anneks og en stor fliseterrasse i læ af huset med sol hele dagen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kim Hansen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse