FLOT ARKITEKTONISK TOPLANSVILLA MED UDSIGT OVER FREDET SØ
Hvordan indfanger man et sådan mesterværk af en villa? Til trods for at ejendommen blev opført i 2017, føles det som at få et blik ind i fremtiden. Herfra får I udsigt over Køge Bugt, hvor I vil kunne høre fuglekvidder i vilden sky, for her i området er der et fugleliv udover det sædvanlige.
INDRETNING
Dørene slås op for 224 kvm, og villaen rejser sig i to etager – og I behøver ikke at frygte trapperne, for hvis bentøjet ikke er, som det har været, så er der installeret elevator mellem etagerne. Lidt utraditionelt vil stueplan mest af alt benyttes, når natten går på hæld eller til aktivitet på børneværelserne, da dette niveau indeholder et bryggers, et badeværelse, to værelser samt en separat forældreafdeling bestående af et soveværelse med eget walk-in og badeværelse med badekar. Førstesalens omdrejningspunkt bliver fællesskabet, da der foruden et værelse venter et afkølet vinrum samt et elegant køkken-alrum med sans for detaljen og de mange gulv til loft-vinduer, der sørger for et skønt lysindfald. Udsigten fra køkkenalrummet er uden sidestykke – ja, faktisk helt unik. Her kan I spejde efter det blanke vand og de grønlige nuancer, når foråret og sommeren melder sin ankomst.
EJENDOM
Her får I fingrene i et spændende, vedligeholdelsesfrit lavenergihus, og den 930 kvm store matrikel viser sig med en velanlagt indkørsel, en dobbelt carport og et isoleret skur samt en hyggelig have med flere lækroge. På husets østlige side er der en overdækket terrasse i niveau med grunden, og over denne ligger tagterrassen med 180-graders udsigt over Køge Bugt. På den vestlige side er der en lille oase af et hyggeligt vægorangeri med plads til planter, blomster og krydderurter.
OMRÅDE
Villaen er næsten beliggende i Solrød, men den hører nu til Køge, som ligger 6 km fra hjemmet. I kan gå til stranden, der er et godt tilflugtssted til alle årstider, og der er ca. 3 km til Kirstinedalsskolen, børnepasning og Køge Nord Station. Der er nem adgang til motorvejen, hvilket gør, at I kan skifte Køges charmerende brostensbelagte gadebillede ud med hovedstadens pulserende stemning på bare 30 min.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Anja Glunz
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse