Charmerende hus med landsbystemning og naturskønne omgivelser
Nu udbyder vi dette charmerende hus i den hyggelige landsby Lellinge. Et hjem, der byder på landidyl og naturskønne omgivelser kun 10 min. i bil- eller bustur fra Køge Centrum. Med en god have og terrasser vendt mod alle verdenshjørner får I her et roligt helle at komme hjem til. Så om du er single med husdrømme, en lille børnefamilie eller et par, ungt eller ældre, så kan I her få et sted, hvor I kan nyde livet, jer selv og naturen.
INDRETNING
Huset er på 98 kvadratmeter fordelt på to etager og har alt det, de fleste har brug for. I stuplan ligger en entré med flisegulv, en rummelig stue, et køkken og et flisebadeværelse med separat brus. Brede vinduespartier giver stuen et dejligt lysindfald, og her er plads til både langbord, sofahjørne og læsekrog. Køkkenet er i et lyst design med praktiske fliser over køkkenbordet, og det har alt i hårdehvidevarer samt god bord- og skabsplads til hjemmekokken. På førstesalen forbinder en repos to fine værelser, og til huset hører også et kælderrum med vaskefaciliteter. Flotte plankegulve dækker de fleste rum, hvor lyse lofter og en charmerende indretning giver masser af hygge og et strejf af sommerhusstemning.
EJENDOM
Røde vinduesrammer og døre kombineret med hvide facader og et nyere tegltag fortsætter indtrykket af landidyl. Huset er fra 1943 og har fået etableret jordvarme omkring 2010, og foruden hovedhuset får I en ekstra bygning med skur og et disponibelt rum til håndværker- eller hobbydrømme. Den rummelige have er primært anlagt som græsplæne, og med flere terrasser og solkroge kan I nyde kaffen i solen på alle tider af dagen.
OMRÅDE
I Lellinge er der Dagli’Brugs, mens både skole og daginstituion kan klares I Vemmerup, der ligger en kort bus- eller køretur væk. Der går direkte bus til Køge på bare 10 min., og på bare 3 min. så er du på Sydmotorvejen, hvorfra København kan nås på under tre kvarter. Sidst, men ikke mindst kan I nemt nyde afslappende grønne gåture, fx i Græsmark Skov, Lellinge skoven eller langs Køge Å.
Økonomien i boligen
Kontakt
![Billede af kontaktmægleren](/-/media/nybolig/sjaelland-og-oerne/nybolig-koege/anja.jpg?rev=94ceb3ad99434042aad3acee4954072f)
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse