70’ER-VILLA PÅ ROLIG OG FAMILIEVENLIG ADRESSE
I skal vende blikket mod Ejby, lidt uden for Køge, hvor vi i et stille og roligt kvarter, omgivet af marker, udbyder denne klassiske 70’er-villa. I kan gå til skolen, skoven og fritidsaktiviteterne, I kan nyde solen i haven, og I kan præge og modernisere – de gode rammer er i hvert fald sat, og 70’er-charmen lever i bedste velgående.
INDRETNING
De 115 m2 fordeles på ét plan i en god planløsning. Der er tre værelser, et brusebadeværelse, et bryggers med egen indgang, et køkken og sidst, men ikke mindst; en stor og dejlig stue. Glasdøre åbner op mellem køkken og stue, lyset strømmer ind ad de brede, tidstypiske vinduer, og prikken over i’et sættes med den store, lysfyldte udestue, der giver jer nogle gode bonuskvadratmeter.
Det er et nydeligt, velholdt hjem, I kan overtage, og der er taget godt hånd om huset med løbende vedligehold. 70’er-stilen mærkes i de træbrune detaljer, men hvad siger I til at modernisere lidt og sætte jeres eget præg? Måske I skal åbne endnu mere op mellem køkken og stue, eller også skal de to små værelser gøres til ét stort?
EJENDOM
Med gule sten og trægavl står villaen ganske fint og nydeligt, og sådan har det været siden 1972. En dejlig, overskuelig og sydvendt have holder huset med selskab, og mens græsset indbyder til boldspil, inviterer terrassen til afslapning og kaffe i solen. Og når det bliver lidt for koldt at sidde i det fri, kan I jo rykke ind i udestuen og forlænge udesæsonen. Der er desuden et godt skur og en anvendelsesrig garage, der har fået nye vinduer.
OMRÅDE
Det er roen og familielivet, der hersker her i Ejby, og de åbner vidder og marker, der indhyller kvarteret, skaber bare en helt særlig ro omkring sig. Trygge stier kan lede de yngste til skolen, idrætshallen og daginstitutionerne, og små 300 meter væk begynder Ejby Skov, nærmest for enden af kvarteret. Der er selvfølgelig også indkøbsmuligheder i byen, og omkring jer får I søde og hjælpsomme naboer. Ejby er i det hele taget en dejlig by at bo i, og der er 15 og 40 minutter i bil til hhv. Køge og København. Sælger har boet her lige siden ‘72, og det vidner da bare om, hvor skønt her er!
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse