Smuk og velholdt familievilla med dejlig have
Allerede fra indkørslen er det svært ikke at falde for den velholdte røde murstensvilla, der har stået her siden 1898. Udefra er det specielt kampestenssoklen og den murede altan over hoveddøren, der fanger opmærksomheden, mens huset indefra charmerer med fritlagte bjælker, indbydende rum og en skøn loftshøjde. Boligen er opført i tre etager med en gennemtænkt planløsning, der giver plads til hele familien på de 182 kvadratmeter plus kælder. Der er installeret en ny fjernvarmeunit samt de fleste termostater i huset er skiftet ud til nye. I stueplan tager den rummelige entré vel imod og leder jer videre til både badeværelset, køkkenet og stuen. I køkkenet finder I rigeligt med plads til både opbevaring og madlavningen, og med direkte adgang til både bryggers og baggang bliver det ikke mere praktisk. I den store, sydvendte stue danser solstrålerne gennem vinduerne dagen igennem, mens I kan nyde den grønne udsigt over haven. I bunden af stuen ligger desuden et indbydende og lyst værelse. På førstesalen træder I op på en rummelig repos, der agerer fordelingsgang mellem de tre værelser, der alle har en dejlig størrelse. I soveværelset har I desuden både indbygget skab og walk-in-closet, og så kan I træde direkte ud på altanen for at fange dagens første solstråler.Bag huset, ved baggangen ind til køkkenet, er der anlagt en charmerende terrasse, der skaber gårdhavestemning mellem huset, værkstedet og det gamle hønsehus. Fra terrassen breder plænen sig med en enkel, velvalgt beplantning, der efterlader god plads til børneleg og grønne fingre. Foran huset er der desuden anlagt en bred fliseterrasse, hvor solen kan nydes dagen igennem. Udover et hus i særklasse, byder Rønnedevej 34 også på en skøn placering helt centralt i Faxe, med indkøb, busstoppesteder, daginstitutioner og skole i gåafstand. Turen til stranden ved Faxe Ladeplads kan klares på ti minutter i bil, mens motorvejen ligger i omtrent samme afstand.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Danni Kaufmann Lelling
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse