Smuk villa med spændende arkitektur og attraktiv beliggenhed
I finder denne indbydende ejendom i et lukket vænge i Faxe Ladeplads, hvor naturen, havet og byen er forenet. Der er tale om en gedigen villa fra 2008, som er særdeles velholdt og spækket med unikke detaljer. Planløsningen er optimal, og en stor, sydvendt terrasse danner en dejlig ramme om udelivet. Ligeledes medfølger en dobbelt carport.
Beboelsen er centreret omkring køkken-alrummet, hvor der er loft til kip, masser af lys og fantastiske forhold for familiesamværet. Den åbne forbindelse mellem køkkenet og stuen skaber et forenet, fremkommeligt miljø, og sammen med den markante loftshøjde og vældige, sydvendte vinduespartier samt ovenlysvinduer opstår en ualmindeligt skøn atmosfære. Selve køkkenet er stilrent og funktionelt.
Derudover rummer boligen tre værelser, to badeværelser og et bryggers med egen indgang. Værelserne er placeret i særskilte sektioner, hvoraf den ene er afsat til en reel soveværelsessuite med walk-in-closet og eget badeværelse. To oplagte børneværelser ligger tæt på husets øvrige badeværelse i modsatte ende.
Fra køkken-alrummet og to af værelserne kan I træde direkte ud på den solrige terrasse, hvor I får rum til at indrette hyggelige opholdssteder. Et læhegn afskærmer terrassen, og på den anden side er der græs til pladskrævende spil og leg.
Hvad beliggenheden angår, kan I se frem til at bo i et fredeligt kvarter med grønne områder og stisystemer. Der er kort gåafstand til de fleste fornødenheder, heriblandt Østskolen Hylleholt, og I når også hurtigt pasningstilbud, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter. Med bopæl i Faxe Ladeplads er naturen særdeles nærværende, og mens skoven breder sig klos op ad kvarteret mod nord, venter havet og den fine sandstrand blot en kilometer mod syd.
Alt i alt et indbydende hjem i indholdsrige omgivelser.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Søren Jagd Lauritsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse