Fint, lille hus i naturskønne omgivelser tæt på Haslev
Dette fine, lille hus i Nielstrup henvender sig til jer, der ønsker at bo i naturskønne omgivelser, og som søger en hyggelig og overkommelig bolig. Husets to etager giver jer i alt 110 kvadratmeter, og de er rigtig veludnyttede. Der er eksempelvis etableret hele tre værelser, og I kan tillige se frem til to sammenhængende stuer. Ejendommen er opført på en 1.109 kvadratmeter stor grund, som er anlagt med en dejlig baghave. Her er græsplæne og frodige hække samt høje træer. På fliseterrassen kan I nyde solen og udsynet over de grønne marker, som grænser direkte op til haven. Der medfølger endvidere en 40 kvadratmeter stor garage og et udhus på 20 kvadratmeter. Indenfor fremstår flere af boligens rum med rustikke plankegulve, og bemærk også de klassiske fyldningsdøre og entréens flotte trætrappe til førstesalen. I såvel entréen som det tilstødende køkken er der skakternet gulv, og køkkenet har charmerende retro-elementer med blå fronter. De to stuer ligger i åbent rumforløb, og i den ene stue får I glæde af en effektiv træpilleovn. Fra denne stue er der i øvrigt idyllisk udsigt til hestefolden på den modsatte side af vejen. Den anden stue har brede vinduespartier, som sørger for et behageligt eftermiddagslys. Stueplanet indeholder endvidere et rummeligt værelse med morgensol, og etagen afrundes af et badeværelse, som er udført med hvidt inventar og badekar. I badeværelset er der ligeledes installeret vaskefaciliteter. På førstesalen finder I de to resterende værelser, og på reposen er der flere indbyggede skabe til opbevaring. Søer, åløb og skovarealer præger området, der er kendt for Gisselfeld Slot og den smukke park. Fra den fredfyldte adresse er der kun omkring ti minutters kørsel til Haslev bymidte, og I har desuden kort afstand til motorvejen.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Danni Kaufmann Lelling
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse