Hyggelig og velholdt bolig tæt på Næstveds centrum
Dette charmerende grå hus på Rugvænget 26 er oprindeligt fra 1944, men fremstår rigtig pænt og indflytningsklart på den 585 m2 grund, da det er vedligeholdt løbende. Med en planløsning på to etager får I en bolig på 132 m2, en udestue på 16 m2 samt en stor kælder på hele 90 m2, hvilket samlet set sikrer jer mange etagemeter, I kan brede jer på.
Der er masser af charme ved huset, som har flere fine detaljer, hvilket I lynhurtigt vil opdage, når I træder indenfor. Her ligger der et separat køkken og en fantastisk spisestue med brændeovn og mosaikruder i farvet glas, som skaber et særegent look i hjemmet. Fra stuen er der udgang til terrassen på husets østvendte side samt en udestue, der har en hyggelig stemning med træbjælker i loftet og kig til haven.
Huset rummer desuden et soveværelse i stueetagen, hvor også det store badeværelse, som er med bruseniche i glasbyggesten og vaskefaciliteter, ligger. I kan samtidig nyde de mange yderligere kvadratmeter i kælderen, hvor I med seks disponible rum og et toilet har mange forskellige indretningsmuligheder samt plads til opbevaring.
Huset er placeret hævet over naboerne, hvor en trappegang leder fra vejen, hvor der også ligger en garage, og op mod ejendommen. Takket være denne placering får I en hyggelig og privat atmosfære på grunden, som består af en hyggelig have med en træterrasse.
Rugvænget 26 ligger bekvemt i et roligt kvarter i gåafstand til Næstved Station og midtbyens mange muligheder. I har samtlige af hverdagens nødvendigheder inden for rækkevidde, da daginstitutionen Tryllefløjten, Ellebækskolen afd. Kildemark, indkøb, bibliotek og Næstved Sygehus ligger inden for lige godt en kilometer fra hjemmet. Lidt længere væk finder I Næstved Storcenter og dejlige naturområder.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mads Raalund Jensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse