Denne charmerende ejendom i Brøderup præsenterer sig med et halvvalmet tag og sortmalet træværk, som virkelig giver huset karakter. Hjertet i hjemmet er køkken-alrummet med hvide køkkenelementer, klinkegulv og fritlagte bjælker, der giver kig til førstesalen. I åben forbindelse hermed udfolder stuen sig, som har en indretningsvenlig størrelse samt et behageligt lysindfald. Endnu en stue venter jer på førstesalen. I stueplan har I tre værelser i tre separate afsnit, og det ene har endda sit eget køkken. Der ligger også to badeværelser med brus på denne etage, mens førstesalen gemmer på to værelser. Stuen på overetagen har en fransk altan, og herfra er der vandkig. I bliver draget udenfor i sommerhalvåret, for her er en stor græsplæne, som inviterer til aktiviteter. Endvidere er der en fin fliseterrasse, der vender helt ideelt for solen, og som tilgås via stuen og køkken-alrummet i underetagen. Endelig er der to integrerede garager. I bosætter jer på en blind vej, og både for enden af vejen og bagved jer løber et stisystem, der fører jer til dagtilbud til de mindste, bussen, Folkeskoven og indkøbsmuligheder. Dertil ligger fine idrætsfaciliteter og et aktivt foreningsliv samt Fladsåskolen under 500 meter fra hoveddøren.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse