Charmerende etplansvilla i hyggelig landsby
Med marker på begge sider ligger dette nydelige hus, som besidder et stort potentiale. Der er tale om en charmerende ejendom fra 1966, hvor mange originale detaljer præger stemningen sammen med behagelige lysindfald. Planløsningen er også god, og haven er stor og stemningsfuld. Ydermere kan I se frem til at bo i landlige omgivelser nær alle hverdagens fornødenheder.
I bosætter jer i den fredelige landsby Snesere, der ligger midt imellem Næstved og Præstø samt blot få kilometer fra Tappernøje. Åbne vidder kendetegner nærområdet og bidrager til den luftige atmosfære, det langstrakte udsyn og følelsen af ro. Dernæst emmer Snesere af landsbyidyl, og til det er også kirken en medvirkende årsag. Der er masser af naturskønne udflugtsmål i nærheden, og Præstø Fjord er en af dem, ligesom det er oplagt at besøge Præstø by. Det er i Tappernøje, at I finder skoler og andre faciliteter til børnefamilien.
Gulstensvillaen er i ét plan, og til den hører en muret garage. Haven ses også ved ankomst på matriklen, og den er tydeligt velanlagt med ordnet bevoksning i bede samt høje, gamle træer og hæk hele vejen rundt. Der er god plads til spil og leg, og hele året bliver udestuen med garanti jeres foretrukne opholdssted.
I boligen venter en stor vinkelstue med brændeovn og skydedør til udestuen. Der er også et spisekøkken med rumforløb til bryggerset, som har egen indgang, samt et badeværelse med brus og tre regulære værelser. Alle værelserne er store, lyse og indretningsvenlige, og det skulle også være muligt at skabe et ekstra værelse, hvis I får behov for det.
Alt i alt er der skønne timer i vente her, hvad angår både bolig og beliggenhed. Lad os vise jer mulighederne på en fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Karina Fromberg Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse