Spændende håndværkertilbud på dobbeltgrund
Det er en spændende ejendom, som nu udbydes til salg her på Fredensvej i Vordingborg. Der er tale om en villa fra 1934, som står klar til køberen, der kan se husets store potentiale. Er det dig, har du måske bidt mærke i den charmerende byggestil, eller måske er det den fine rumfordeling, der har fanget din opmærksomhed. Den store dobbeltgrund kunne også meget vel være dét, som tiltaler dig, hvis det da ikke er den attraktive adresse.
Fra vejen præsenterer villaen sig med klassisk rødstensfacade og karakterfuldt pyramidetag i røde teglsten – et hyggeligt førstehåndsindtryk.
Indenfor får du to etager at udfolde boligidéerne på, og kvadratmeterne er som sagt allerede ganske veldisponerede.
Stueplanet byder eksempelvis på to gode stuer, der begge er regulære og har store vinduespartier. Side om side med stuerne findes køkkenet, så her vil du sikkert overveje muligheden for at åbne op og etablere et tidssvarende køkken-alrum.
Etagen indeholder endvidere et badeværelse, som suppleres af et praktisk gæstetoilet, og afslutningsvis er der en entré med originale indbyggede skabe.
Fra entréen leder den let buede trappe op til førstesalen, der fungerer som boligens værelsesafdeling. Denne inkluderer tre værelser, hvoraf to er sammenhængende, og det ene værelse har udgang til en nordøstvendt tagterrasse.
I forlængelse af huset er der et værksted og en garage, og bagtil breder sig den store have. I haven er flere af de gamle træer bevaret, og sammen med den frodige beplantning bidrager de til den dejlige atmosfære.
Beliggenheden er en kvalitet i sig selv, for ejendommen ligger i et ældre villakvarter – tæt på indkøb, skole, dagtilbud og stadion. På cykel har du kun fem minutter ind til gågaden, og du kan spadsere til Masnedsund Havn og Trellemarken.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Mikkel Heramb
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse