Godt udnyttet villa i anden række til Guldborgsund
På Storstrømsvej 12, ganske få skridt fra vandkanten ud til Guldborgsund, finder I denne rødstensejendom fra 1925. Boligen har et charmerende udtryk ude som inde, og planløsningen fordeler sig over to værelser, et badeværelse, et køkken og tre stuer en suite. Hertil får I en nydelig grund på 817 kvm samt et nyere udhus med ekstra plads til hobbyprojekterne.
Det er kun omtrent 150 meter, der adskiller jer fra vandet og skoven, og fra førstesalen kan I se til vandet og Guldborgbroen. Fra stuen er der ligeledes et lille vandkig. Kyststrækningen indbyder uanset årstid til naturskønne gåture, og omkring 800 meter fra adressen har I indkøbsmuligheder. Får I brug for skole og dagtilbud, kan begge dele findes i Nørre Alslev, og en tur til Nykøbing Falster, Sakskøbing eller Vordingborg kan ligeledes let lade sig gøre i bil på omkring 15- 20 minutter.
Ejendommen præsenterer sig i en klassisk murermesterstil, og indenfor venter jer et velindrettet hjem, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg. I træder indenfor via entréen, hvor I på venstre hånd finder brusebadeværelset, mens I til den modsatte side når til de tre stuer en suite. Her strømmer lyset ind fra vest, og i den bagerste stue får I også glæde af sol fra syd. Køkkenet er udført med mange opbevaringsløsninger samt direkte udgang til haven og overdækket lille terrasse.
Førstesalen rummer to gode værelser, og det største af dem har indbyggede skabe langs hele væggen ud mod skunken.
Haven har et hyggeligt udtryk med græsplæne og enkelte gamle, høje træer, og med det nyere udhus får I ekstra kvadratmeter til opbevaring eller de pladskrævende hobbyprojekter.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere.
Husk der er mulighed for Flexbolig på ejendommen.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Karina Behrens Olsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse