På Egholm Strandvej 13 udbydes en flot ejendom med liebhaver karakter og flot vandudsigt, der omkranses af skøn natur. I kan se frem til en moderniseret og renoveret ejendom, som fremtræder med hvide facader, isat hvide vinduer med termo og med sort eternittag. Lysindfaldet er helt fantastisk, hvad end I bevæger jer rundt i stueplan eller på førstesalen, og de gode løsninger viser sig med træpilleovn med gris, der er ført til centralvarme samt solfanger til det varme vand.
Planløsningen viser sig med et stueplan bestående af et funktionelt bryggers med pissoir, bruseniche, vask samt vaske- og tørretumbler. I mellemgangen er der gulvvarme, som breder sig videre til værelset. Det lækre badeværelse (år 2020) med gulvvarme indeholder separat brus, vask i skab og toilet, og køkkenet tilbyder god arbejds- og spiseplads, som ligger i delvis åben forbindelse med vinkelstuen, hvor der er et fantastisk lysindfald. Fra stuen er der udgang til terrasse, som er delvis overdækket. I entréen finder I trappen til førstesalen med god opbevaringsplads herunder, og på husets øverste niveau venter der to værelser og et stort soveværelse med vandkig - sikke en udsigt at vågne op til.
Boligen indeholder 92 kvm jf. BBR. Der er desuden indrettet ca. 35 kvm af udhuset til beboelse, men ej godkendt til bolig til BBR.
Selve grunden er på 573 kvadratmeter, og herunder kan I se frem til et isoleret udhus/anneks samt en isoleret garage med el-port. Derudover kan I se frem til en dobbelt carport og et overdækket areal til ophold eller opbevaring. I kan sætte jer til rette i det hyggelige gårdmiljø, og har I brug for lidt mere action, kan I begive jer ud i den flotte have med bålplads, TUB og udvendig bruser. Desuden er der en ekstra lejet nabogrund, der årligt koster 1.600 kr.
Adressen navn har løftet sløret for beliggenheden, men for at være mere specifik er der blot 450 meter til en sti langs kysten. Der er under ti minutter til Horslunde, hvor der bl.a. findes indkøbsmulighed, og der er desuden 20 minutter til Nakskov, og 30 minutter til Maribo.
Velkommen til!
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Frank Lynge
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse