Sydfynsk naturperle, når det er bedst – med nyere stråtag!
Idyllisk og charmerende lystejendom med stor og smukt beplantet naturgrund udbydes på Sydfyn. Ejendommen er perfekt til dyrehold med over 1,8 HA jord og er beliggende i ét af Danmarks skønneste og smukkeste naturområder med skov og søer i baghaven.
Ønsker du at bo rigt på livskvalitet i et fantastisk hjem og område? På Mellemhaverne er omgivelserne og rammen mere end bare praktik - her er atmosfæren i hus og have i højsædet. Det er en unik plet, hvor natur, nærhed til byliv og ejendom supplerer hinanden på den bedst tænkelige måde! Her er de bedste muligheder for at dyrke friluftslivet i den sydfynske natur, og stedet rummer mange muligheder for kreativ udfoldelse, ude som inde.
Huset ligger få min. kørsel fra landsbyen Korinth, og i nærområdet findes indkøbsmuligheder, skole, børnehaver, aktive sportsklubber, et fantastisk sammenhold, pizzeria, frisør, biograf og meget mere. Det er ligeledes nemt at komme til både Ringe, Faaborg, Svendborg og Odense. Mellemhaverne ved Hågerup er et naturskønt område, der byder på en enestående kombination af godt naboskab med mange børnefamilier, frodige skove, smukke søer og en enestående atmosfære, der tiltrækker både naturelskere og friluftsentusiaster.
De omkransende skove strækker sig vidt og bredt med snoede stier, perfekte til vandreture, mountainbike eller bare en stille gåtur i den friske luft. Her kan man opleve et rigt dyreliv, hvor rådyr, fugle og andre skovdyr frit færdes. Drømmer I om at leve i en malerisk ramme tæt på naturen, men stadig med kort afstand til byens faciliteter? Så er svaret her.
Området er en skjult perle, hvor du kan trække dig tilbage fra hverdagens stress og finde ro og fordybelse i naturskønne omgivelser. Her får du en sjælden mulighed for at kombinere komfortabel beboelse med naturens skønhed og rigdom! Dette hjem skal opleves.
Indvendigt byder ejendommen på hele 171 kvadratmeter bolig, alt sammen i 1. plan. Værelser er der nok af, nemlig hele fem af slagsen. Man ankommer via stort indgangsparti med god plads til sko og frakker. Herfra kommer man nemt til det store og charmerende køkken-alrum med adgang til stue. Selvom der er synlige bjælker, charme og sjæl, er rummet moderne, lyst og åbent - med god plads til både stort spisebord og sofagruppe. I køkkenalrummet er der en åben pejs, klinkegulv med varme og direkte udgang til den sydvendte og solrige terrasse/have. Badeværelset er som resten af huset pænt og rummeligt. Der er ligeledes et stort bryggers/viktualierum, et værksted med egen indgang samt et fyrrum.
Husets stråtag blev udskiftet i 2012 samt 2022/2023, så der er tale om et næsten helt nyt tag. Selve murværket og bindingsværket blev grundigt restaureret fra 1976-79 og er løbende vedligeholdt. Der er desuden indhentet tilbud på luft-til-vand varmepumpe, som nemt kan etableres.
Udvendigt finder du en stor indkørsel med plads til flere biler. Ligeledes er der et udhus med rig mulighed for værksted, dyr eller noget helt andet. Grunden er stor og smukt beplantet med forskellige træer, buske og blomster – og med en stor eng, som er perfekt til crosser, dyr eller noget helt andet. Uagtet om det er boldspil, samvær, bål, rækker med grøntsager, ønsket om at have et får, høns eller heste gående, så er her plads til alt.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Mellemhaverne 10! Kontakt os allerede i dag på tlf. 6261 1616 for aftale om besigtigelse.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Martin Madsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse