- Loftrum
- Parkering
- Gårdmiljø
- Legeplads
- Egen have
I smukke omgivelser med udsigt til åbne marker, med kun 4 km til butiksgaden i Assens ligger denne unikke ejendom
Når du kører ind på gårdspladsen til denne helt igennem charmerende og meget skønt beliggende ejendom, er det som om, at pulsen falder, og man mærker roen.
Her er en fantastisk sjæl, charme og atmosfære, som komplimenteres på bedste vis af den dejlige natur, som der er udsigt til fra ejendommen.
Selve boligen har netop gennemgået en totalrenovering indvendigt, hvor ydrevægge, gulv og lofter er blevet isoleret, der er opsat nye radiatorer, samt ny el i hele huset. Stort set alle husets radiatorer er smart-styret, hvilket gør det muligt nemt at indstille varmen i hele huset via en app.
Renoveringen er sket med respekt for husets historie og sjæl, hvor fine detaljer, som synlige loftsbjælker og rå vægge, er bibeholdt. Samtidig har huset fået tilført et moderne og unikt touch.
Husets plantegning er moderne og giver et godt hverdags flow, samt mulighed for nemt at indrette sig flere generationer under samme tag.Huset har en god lofthøjde og et dejligt lysindfald.
Når man træder man ind i husets entré strømmer lyset ind og man bemærker at der er åbnet helt op til kip, entréen er mindre, men der er indrettet en lille garderobeplads med indbygget bænk.
Fra entréen træder man ind i et køkken-alrummet hvor der blevet åbnet op ind til stuen. Køkkenet er et nyt JKE køkken med lyse egetræs fronter, masser af opbevaringsplads og bl.a. en Quooker. Fra køkken-alrummet kan du træde ud på den østvendte terrasse og nyde din morgenmad, mens man kan opleve sommerfuglene flyve rundt i sommerfuglebuskene, samt holde øje med livet i den lille dam nede i haven.
I stue og spisestue området er der lagt smukke plankegulve, for enden af stuen er forældreafdelingen. Denne består af et mindre kontor med indbygningsreol, stort soveværelse med lysindfald fra 3 sider, walk-in. Fra walk-in kan du gå ud på master bathroom med gulvvarme, hvor du her finder en stor bruser, badekar, toilet mm.
Fra køkkenet er der adgang til bryggerset og endnu et nydeligt badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Fra bryggerset er der adgang til et rum, som eventuelt kan indrettes som, samt adgang til husets syd-vestvendte terrasse.
Hele 1. salen er totalrenoveret med flotte plankegulve, et dejligt stort fælles rum med loft til kip, samt adgang til to hemse. Når du kommer op på 1. salen bliver dine øjne draget af de smukke buede vægge fra gulv til kip, hvor de smukke bjælker virkelig kommer i spil.
Derudover indeholder 1. salen 4 gode værelser, samt et lille depotrum, som også vil kunne bruges som walk-in. Fra etagen flot udsigt til åbne marker mod vandet ved Saltofte Strand og Torø Huse.Her er både fjernvarme og fibernet. Der er installeret varmeveksler, som sikrer, at der altid er varmt brugsvand i huset.
Udover at være et dejligt og helt unikt hjem, udmærker boligen sig også ved den charmerende grund på 6.005 m2. Samtidig er her gode muligheder for at have erhverv som værksted, udstilling eller bare en pladskrævende hobby, da der er 413 m2 udhuse fordelt på de 2 længer på i alt 278 m2 samt 2 separate bygninger på hhv. 53 m2 og 82 m2.
I den ene bygning, længst væk fra hovedhuset, er der indrettet en rustik festsal, med indbygget bar og plads til både store spise selskaber og dansegulv.På den hyggelige, store gårdsplads, er her foruden gode parkeringsfaciliteter og adgang til en indbygget garage, også en fin sten terrasse, hvor solen og gårdmiljøet kan nydes i fulde drag.
Bag staldbygningen er haven anlagt med smukke gamle æbletræer, køkkenhave, et lille drivhus, samt en hyggelig bålplads. I den sydvendte del af haven findes der blomme- og kirsebærtræer.
Beliggenheden er værd at nævne, for man er både dejlig ugeneret og del af en velfungerende landsby med borgerforening, forsamlingshus og nabohjælp.
Huset grænser op til et kæmpe fællesområde for både voksne og børn, her er legeplads, petanquebane, bålplads og meget mere. Her er cykelafstand til Ebberup Skole, som er en god, populær skole.
På en varm sommerdag kan man nemt gå en tur til stranden og få sig en dukkert eller bare ligge på stranden og nyde solens stråler. Skal der handles ind, er der gode indkøbsmuligheder i både Ebberup og Assens.
Så hvis I søger en helt unik ejendom, hvor indretningen spiller, omgivet af en fantastisk natur og udsigt lige uden for døren, drømmer om at holde et par dyr eller at drive erhverv fra bopælen i charmerende omgivelser, så er det her sted lige noget for jer!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Morten Breith
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse