Smukt, moderniseret bindingsværksidyl i naturskønne omgivelser
Er I på udkig efter et hjem med mange muligheder og udsigt til den skønneste natur, så langt øjet rækker? Hvor I samtidig kan udleve drømmen om egen Bed and Breakfast? Så er Bjerrebyvej 27 på Tåsinge lige sagen. Her får I en særdeles flot og velindrettet bolig, der består af et stort stuehus på 205 m2, et længe på 329 m2 indrettet som Bed and Breakfast samt en lade på 234 m2.
Tilsammen danner de tre bygninger rammen om denne hyggelige og idylliske grund, hvor stuehusets charmerende, røde bindingsværk, hvide sprossevinduer og stråtag emmer af ægte Morten Korch-stil.
Stuehuset er opført i 1850 og er siden blevet totalrenoveret, så det fremstår gennemmoderniseret med gulvvarme overalt samt masseovn, solceller med batteri og jordvarme. Dertil er stråtaget på sydsiden blevet skiftet i 2023 samtidig med at bindingsværket blev skiftet af den tidligere ejer og derfor fremstår flot.
Stuehusets hjerterum udgøres af det rummelige og lyse opholdsmiljø med køkken-alrum og stue, hvor familien kan samles på tværs af hverdagens aktiviteter. Her kan I nemt etablere jer med både spiseplads og et blødt sofaarrangement. Stuehuset afrundes af tre gode værelser, et badeværelse, bryggers samt en dejlig hems.
Bed and Breakfast-ejendommen rummer plads til 18 til 22 overnattende gæster med otte værelser, tre badeværelser, to køkkener og spiseareal. Bygningen har luft-til-vand-varmepumpe.
Ude venter en grund på 1,2 hektar med et hyggeligt udemiljø, hvor I får en betagende udsigt til det åbne marklandskab, egen sø og Bregninge Kirke. Haven er nem og holde med flere terrasser med fortrinlige betingelser for at finde et solspot i løbet af dagen. På grunden er der desuden en stor, overdækket terrasse.
I bosætter jer i fantastiske omgivelser med bekvemmelig afstand til hverdagens behov. Der er få minutters kørsel til både skole, børnehave og indkøb samt omkring 20 minutter ind til Svendborg bymidte.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Per Ørum Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse