Charmerende hus på skøn beliggenhed på Drejø
Se drone video - klik her
”Har du og din familie sommerferie så benyt lejligheden til et besøg på denne herlige og velholdte ejendom, midt på den sydfynske ø Drejø – færgeforbindelse fra Svendborg. Sælger vil vise dig rundt og fortælle om ejendommen, livet på øen, fuglelivet, fiskemuligheder og det skønne lokalsamfund – her er der perfekt mulighed for at leve et liv, tæt på naturen og havet og til billige penge. Lad dine børn vokse op her. Det vil du aldrig fortryde. Der kan arrangeres besøg i denne sommer i uge 28, 30 og 32 – skriv eller ring til Nybolig og aftal tidspunkt så vi kan orientere sælger om at I kommer. God Sommer”
Denne ejendom er et kapitel for sig selv og har sin historie registreret tilbage til 1697 og har altid været en af Drejø By´s markante ejendomme. Ved årtusindskiftet blev ejendommen gennemrenoveret i en sådan kvalitet, at Svendborg Kommune præmierede ejendommen. Den står således idag i særdeles flot stand og lige til at flytte ind i. i 2020 har ejendommen fået nyt køkken.
Indeholder: Entre med klinker, skønt køkken/alrum med gl. brændekomfur, opholdsstue med brændeovn, soveværelse med direkte adgang til eget badeværelse, 2 værelser, seperat afdeling med gæsteværelse, badeværelse, viktualierum samt disp. rum. Boligen har i forhold til alderen en god loftshøjde og fremtræder lys og venlig og i indflytningsklar stand.
Udbygningerne består af hyggelig vognport, stort hobbyværksted, hønsehus samt flere gode disponible rum. Virkelig hyggelig lukket gårdsplads med originale pigsten, prydhave samt hønsegård.
På Drejø bor de ca 60 personer hvoraf en del arbejder i Svendborg ligesom der er en del fritidsboliger. Øen er kendt for sit nære sociale liv med god kontakt til andre beboere/fritidshusejere, lille købmand, museum og café, flere lokalarrangementer, et yndet mål for fritidssejlere, lystfiskere, naturinteresserede ligesom der er en god jagt på øen. Derudover findes restaurant Spiseladen på Drejø som blev et populært spisested i 2021. Det er en lille sommerrestaurant beliggende i det smukke Sydfyske Øhav. Restauranten agere som et hyggeligt samlingspunkt for de lokale og besøgende.
Der er 2 havne, dels den gamle havn som anvendes til lystbådehavn med et helt særpræget miljø samt færgehavnen hvorfra der går flere færger dagligt til Svendborg - læs mere på drejo.dk
Ejendommen er fredet, hvilket bl.a. betyder at man som ejer har skattefradrag for vedligeholdelsesudgifter, forsikringspræmie og en del offentlige afgifter og skatter - kontakt Nybolig og hør mere herom. Dette betyder bl.a. at anvendelsesudgifterne på ejendommen er minimale.
Hvis I ønsker en fremvisning af denne perle kontakt Nybolig i god tid. Ejendommen vil så blive fremvist af ejeren som kan uddybe ejendommens historie samt informere om fordelene ved at bo på Drejø.
At eje en fredet ejendom indebærer en række direkte og indirekte støttemuligheder f.eks.
Direkte støtte fra Slots-og Kulturstyrelsen, fritagelse for ejendomsskat, fradrag for driftsudgifter og fradrag for udgifter til istandsættelse. Samt støttemugligheder (seks. dk)
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Per Ørum Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse