Unik beliggende renoveret lystejendom
HELÅR/FRITID – Usædvanlig spændende lystejendom med en fantastisk beliggenhed for enden af markvej omkranset af åbne marker og med del i en af de klassiske Langelandske hattebakker på smukke Sydlangeland. Ejendommens unikke arkitektur og indretning gør, at der ikke er tale om nogen klassisk ejendom. Her er mulighed for at bo helt for sig selv med smuk udsigt ud over de åbne marker og med Langelandsbæltet i horisonten, hvor der samtidig blot er en kort gåtur til Fuglsbølle Strand.
Ejendommen er løbende moderniseret, senest med jordvarmeanlæg og nyt køkken fra 2023 og fremstår i god og indflytningsklar stand fra 1. dag – her skal ikke meget fantasi til, at forestille sig alle de gode stunder denne spændende ejendom også vil byde på for en ny ejer, ligesom det har været tilfældet for nuværende ejer.
Ejendommen er i dag udlejet gennem Airbnb med en god lejeindtægt til ejer.
Indretning: baggang/bryggers med depotrum og tidligere sauna, herfra er der videre adgang til husets ”hjerte”, det skønne alrum, hvorfra der er adgang til badeværelse med spa, 2 soveværelser og naturligvis i åben forbindelse til det åbne køkken med indbygget pejs. Der er tillige udgang til den ugenerte aftensolsterrasse fra alrummet. Stueetagen rummer desuden mellemgang/entre med adgang til endnu et badeværelse, smukt værelse samt ”ekstra lejlighed”, som rummer 2 gode værelser, hvorfra der bl.a. er udgang til det skønne haveanlæg.
Overetagen hvortil der er trappe til fra alrummet, er noget helt særligt, hvor man med garanti får et sug i maven når man oplever den stemning og udsigt som rummet byder på. Her er den smukkeste udsigt ud over markerne og herfra kan den flittige skibstrafik i Langelandsbæltet samtidig opleves.
Der er smukke klinkegulve med gulvvarme i store dele af boligen, der med jordvarmeanlægget giver en komfortabel varmeløsning, der betyder at ejendommen kan anvendes hele året.
Er der ikke plads med de nuværende 12 sovepladser, så er der udvidelsesmuligheder i de 2 loftrum, hvor det vurderes at, der er der god mulighed for at indrette yderligere beboelse.
Grunden på knap 2 hektar byder udover den solvendte have udlagt med græs også på egen mose og stort engareal med rigt dyreliv også på ”egen” hattebakke 22 meter over vandet med 360 graders udsigt ud over den Langelandske natur.
Her er tale om en sjældent udbudt lystejendom, der skal opleves for en korrekt bedømmelse og finder I ligesom vi denne ejendom interessant, så kontakt allerede nu ejendomsmægleren for en fremvisning, der helt sikkert ikke vil skuffe jer – overtagelse taler vi om.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Morten Albertsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse