Charmerende bolig beliggende i et fredeligt nærmiljø, der ud over en salig stilhed byder på nem adgang til grønne, åbne arealer, som omkranser det børnevenlige nabolag. Fra adressen når I hurtigt de lokale pasningsmuligheder, ligesom jeres børn selv kan klare cykelturen til Alminde-Viuf Fællesskole på otte minutter - byens hal ligger ca. i samme afstand. Desuden er der en god, aktiv medborgerforening i byen, mens I må tage til Kolding midtby eller Vejle, når der skal shoppes, besøges hyggelige caféer og oses i specialforretninger - det tager omtrent et kvarter at nå de to byer. Slutteligt kan vi fortælle, at en større butikskæde med dagligvaresalg har fundet en grund i byen og åbner for salg, når butikken står klar. Til gengæld er villaen på Storgaden 86 fuldstændig klar til at tage imod en ny familie. Faktisk kan I flytte direkte ind, for huset fremstår både velholdt, lyst og indbydende. I stueplan er der varme under alle gulvene, ligesom der er Troldtekt lofter med spot flere steder også i det hyggelige spisekøkken, der er indrettet med et lyst akustikgulv, der kan holde til det meste, og så er her god plads til familiens chefkok og mulige små hjælpere. Husets stue ligger i åben forbindelse med spisekøkkenet - og de to rum bindes fint sammen af de skønne lysindfald fra henholdsvis øst og vest. Etagen rummer også et soveværelse med god skabsplads, badeværelse med bruseniche samt bryggers med skabe til opbevaring og plads til vaskemaskine og tørretumbler i god arbejdshøjde. På førstesal venter to store værelser med loft til kip, synlige hanebånd, faste skabe og god plads til afslapning og børneleg. Ydermere byder etagen på et lyst, velholdt badeværelse med bruseniche og ovenlysvindue samt en lys, møblerbar repos. Slutteligt kan I se frem til at nyde udelivet i ejendommens have, der er ugeneret og dejlig overkommelig. Her får I et skønt, sydøstvendt terrassemiljø, græsplæne og et stort, isoleret værksted/garage med el-port, epoxygulv og varmepumpe.
Sælger har valgt lokalkendte Nybolig til salg af ejendommen og her får du også alle relevante oplysninger.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lars P. Henriksen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse