Velbeliggende villa med en dejlig atmosfære og en skøn, velanlagt have
I flytter til et skønt, børnevenligt område i et aktivt lokalmiljø, hvor der er fine muligheder for at være social, når man har lyst. Derudover er der kort afstand til alt det, der er brug for i en travl hverdag herunder skole, børnepasning og indkøb, som nås til fods, ligesom I hurtigt når idrætsfaciliteter og grønne, rekreative arealer.
Når det er midtbyen og dens hyggelige caféer, specialbutikker og kulturelle tilbud, der trækker, kan I køre til Kolding på knap ti minutter, mens der er lidt mere end et kvarters kørsel til motorvejsnettet.
Naturoplevelser er der også i nærmiljøet med blot 5-7 minutter til den skønne natur ved Skamlingsbanken, ligesom der er både skov og vand i kort afstand fra adressen. Desuden er der også kort afstand til byens gamle å samt til æbleplantagen.
Indendørs venter et hus med en skøn atmosfære - et velholdt og pænt hjem der i stueplan er indrettet med et skønt køkken, hvor der er god arbejds- og opbevaringsplads samt mulighed for at indrette med spisebord - og for at reetablere gulvvarme.
Etagen byder også på en dejlig opholdsstue med brændeovn, nydeligt trægulv samt vestvendte vinduer og derfra skønne lysindfald, ligesom I får entré med teknikrum med plads til jakker mm. Dertil mellemgang med dør til havens østvendte terrasse samt adgang til det rummelige badeværelse med bruseniche og et afsnit til vaskefaciliteter.
Fra mellemgangen er der også er trappe til første sal, hvor I får et stort soveværelse, som sælger har indrettet som spisestue, da der ofte er mange gæster til mad. Etagens rummer også to hyggelige værelser samt repos med plads til et skrivebord eller en kommode. Herude er der indbygget skabe i skunken med mulighed for flere.
Den skønne have er ugeneret med en stor græsplæne med ranke, gamle træer og god plads til legende børn. I får også et par solrige terrasser, drivhus, bålsted samt et godt værksted og et mindre disp. rum.
Fra vejen er der indkørsel til ejendommens carport.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Lise Christine Schultz
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse