Eksklusiv liebhavervilla fra 1908 – Herskabelig charme møder moderne luksus
Denne markante og sjældent udbudte ejendom byder på hele 398 renoverede boligkvadratmeter. Her er tale om liebhaveri i særklasse, idet man på fineste vis har formået at bevare stilen fra husets oprindelse tilbage i 1908 og kombineret den med moderne komfort og godt håndværk.
Forventningerne til ejendommen når du ankommer til adressen bliver i den grad indfriet når du træder ind igennem husets første rum - den flotte entre med mønstret gulve og view til den store hall, med udsyn op igennem husets etager og adgang via den smukkeste brede trappe med bevaring af de flotte udskæringer og høje paneler på væggene.
Boligen har siden 2020 gennemgået en gennemgribende renovering således huset lever op til den indretning man som familie i dag har brug for. Man fornemmer straks at her er tale om godt håndværk, gedigent materialevalg og sans for detaljen når man bevæger sig rundt i boligen.
I stueplan finder I et helt fantastisk flot køkken med god skabsplads, køkken ø og adgang til åbent viktualierum. Fra det åbne køkken er her adgang til to stuer en suite med stuk i loftet, store vinduespartier og sildebensgulvet er ført igennem alle rum. Dagligstuen er forsynet med original og smukt udsmykket brændeovn, hvor hallen har en mere moderne og indbygget pejs der skaber en god atmosfære. Stueplanet byder desuden på et stort multirum hvor den kommende ejer har mulighed for at indrette efter eget ønske og behov.
På alle husets etager er her højt til loftet og store vinduespartier som skaber den helt rigtige herskabelige stemning. Førstesalen byder på 5 værelser af forskellige størrelser, foruden charmerende badeværelse i fineste stil.
Anden sal rummer endnu et værelse, som med fordel kan anvendes af teenageren eller forældrene der ønsker en separat afdeling.
Udvendigt byder ejendommen på en rolig og lukket have med dejlig stor og delvist overdækket terrasse.Her er plads til både afslapning og leg.
Beliggenheden er central og ligger med let adgang til både indkøb, skole, fritidsaktiviteter og centrum. Alt sammen inden for overkommelig gåafstand.
Søger I noget ekstraordinært, uden at skulle gå på kompromis med hverken beliggenhed, størrelse, kvalitet eller sjæl, så er Aastrupvej 31 huset til jer!
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Christian Johansen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse