Centralt beliggende byhus i Haderslev med en ekstra bygning
Lindedal 20 byder på central bybeliggenhed og en ret rummelig ejendom med flere anvendelsesmuligheder. Her er 132 kvadratmeter boligareal og en tilhørende bygning. Selve byhuset er med en udnyttet loftsetage til værelsesafdeling, og den ekstra bygning med disponible rum til værksted eller lignende har ligeledes en overetage med ét stort disponibelt rum på cirka 16 kvadratmeter.
Boligen byder i stueplan på et opholdsrum med fire vestvendte vinduer, som sikrer masser af eftermiddagssol her, hvor I formentlig vil opholde jer det meste af tiden. Stuen ligger forskudt i forbindelse til køkkenet, som har et østvendt vindue med morgensol. Der er også soveværelse i stueplan med badeværelset liggende lige ved siden af. Desuden er der bryggers med egen ind- og udgang og entré ved hoveddøren.
Ovenpå kan I se frem til hele tre værelser. Her er desuden et disponibelt rum, som er anvendeligt til lidt af hvert. Fra førstesalens fordelingsgang kommer I ud til en pænt stor overdækket terrasse med plads til hyggeligt loungesæt.
Grunden er på 542 kvadratmeter og byder på både have, der ligger placeret bag ved huset med mulighed for at nyde solen og udelivet, og på en ekstra bygning, hvor der i stueplan er værksted og et selvstændigt skur og ovenpå et stort disponibelt rum, der kan udnyttes til flere formål efter jeres interesser og behov. Til huset hører også en rummelig carport.
Beliggenheden er dejligt central i Haderslev med kort afstand til mange de faciliteter, man har brug for i hverdagen. I har således kun ganske få skridt til nærmeste dagligvarebutik. Og hvis I går rundt om hjørnet, er der endnu flere supermarkeder at vælge imellem, ligesom I har gåafstand til midten af Haderslev. I kommer ligeledes til at bo med blot ganske få hundrede meter til fitnesscentret, bowlingcentret og Museum Sønderjylland.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ro Ingemann Petersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse