Arkitekttegnet pragtvilla med havudsigt over Aabenraa Fjord
Arkitektens hånd er ikke gået på kompromis med noget i denne imposante ejendom, der ligger i det naturskønne Aabæk på Løjt Land. Ejendommen, der er opført i 2022, er skabt med stor omhu, hvor både fjordudsigten og lysindfaldet spiller en væsentlig rolle. Det hele får følgeskab af en uudtømmelig liste af kvalitetsmaterialer og flotte rumforløb. Glæd jer blandt andet til et højloftet opholdsmiljø, en master suite og et fantastisk udemiljø.
Allerede inden I træder indenfor, vil I opleve, at der er tale om noget ganske særligt. Ejendommens snehvide facade ledsages af et engoberet tegltag, ligesom vinduesrammer, døre samt zinktagrenderne- og nedløbsrørene er holdt i sort. Den arkitektoniske ejendom emmer af rene linjer takket være det gennemgående valg af egetræselementer, herunder plankegulve, døre, akustiklofter og et fingertappet Invita-køkken.
Opholdsmiljøet er i en liga for sig med loftet, der går til kip, og glaspartiet, der fylder hele endevæggen. Den 180 graders udsigt over Aabenraa Fjord står som et evigt foranderligt bagtæppe, og inde og ude forenes på et splitsekund med en dobbeltgående skydedør mod syd samt almindelige terrassedøre mod øst og vest. Murstenenes bagside leder tankerne hen på New York, og køkkenet står også som et visuelt statement i rummet med en smal, sort bordplade i kompaktlaminat, en Quooker og to ovne. Fordelingsgangen er nøglen til både bryggerset og soveafdelingen, der tæller tre værelser og et badeværelse samt en master suite med walk-in-closet og eget badeværelse.
Den store, ugenerede have er en oase uden lige med fantastiske terrassemiljøer, der ledsages af den maleriske udsigt.
Ejendommen er placeret i et eftertragtet område, hvor naturen er i fokus. Det tager få øjeblikke at spadsere til stranden, ligesom skoven er inden for nær rækkevidde. I kører gennem det smukke skovområde, når I skal til Aabenraa, hvor alle dagligdagens indslag venter.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Hans Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse