Totalrenoveret hus med udsigt til Knapstien og Jørgensgård Skov
På en eftertragtet adresse direkte op til Knapstien og kun få minutters gang fra Jørgensgård Skov ligger denne indflytningsklare villa, der er komplet renoveret fra kælder til kvist i 2018. Med den høje og dejligt brugbare kælder inkluderet får I 260 etagemeter til rådighed, og derudover kan I nyde en flot, grøn udsigt, der er alle pengene værd.
Med Knapstien som jeres nærmeste nabo, er der rig mulighed for at udforske områdets natur. Ejendommen ligger lige over for fint kuperede eng- og markarealer, som omkranses af skoven bagved, og udsigten til de flotte, grønne områder kan I nyde fra begge villaens etager og fra det skønne terrasseareal, der ovenikøbet vender perfekt mod sydvest. Via Knapstien kan I gå til skoven på ganske få minutter, og på to hjul kan turen til gågaden og Sønderstrand klares på mindre end ti minutter.
I forbindelse med den gennemgribende renovering i 2018, er der blandt andet skiftet tag, vinduer, el og VVS, mens boligen indenfor fremstår med pænt, tidløst inventar og gulvvarme på begge niveauer. Den høje, lyse kælder med egen indgang er i øvrigt i samme flotte stand som resten af boligen, så familiens yngste kan af samme grund få en afdeling for sig selv.
Begge etager har eget badeværelse, og ud over de fire disponible rum i kælderen, får I to regulære værelser i det veldrejede stueplan, hvor særligt det fine, åbne opholdsmiljø skal fremhæves. Her får I nemlig fuldt udbytte af udsigten, mens I fra både køkkenalrum og stue kan træde barfodede ud på træterrassen, hvor der er mulighed for at nyde solen hele dagen og aftenen med, når det er sommer.
Huset ligger dejligt højt på grunden, der er forholdsvis overskuelig med sine 516 kvadratmeter. Samtidig er grunden anlagt meget enkelt med bede, der er nemme at holde, og forskellig beplantning, der medvirker til at skabe et pænt og grønt miljø.
Om Aabenraa
Aabenraa har 16.000 indbyggere og en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde: Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Der er en helt særlige atmosfære ved fjorden, stranden, lystbådehavnen og skovene der omkranser byen. Byen har gode uddannelsesmuligheder og fællesskab, læring, trivsel og udvikling er bærende værdier for skolerne. Aabenraa har folkeskole til 10. klasse, IBC International Business College og mange videregående uddannelser.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Hans Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse