Charmerende, velholdt villa i børnevenlige, naturskønne Ødis
I flytter ind i et naturskønt nærmiljø i en charmerende, aktiv landsby, hvor beboerne kender hinanden og indimellem plejer fællesskabet med aftensmad i forsamlingshuset.
Det er også tilfældet i det fredelige kvarter, hvor villaen er placeret - hvor sammenholdet er godt, børnefamilierne mange, og derfor løber nabolagets børn ofte på besøg hos hinanden.
Fra adressen er der gåafstand til alt fra børnepasning til idrætsfaciliteter og skole - turen til Ødis Skole tilbagelægges hurtigt via et godt stisystem.
Området byder på skov, grønne arealer og den store lokale sø, og så er busdriften til både Kolding og Vamdrup velfungerende - sidstnævnte ligger bare 10 minutters kørsel fra matriklen og huser flere gode dagligvarebutikker.
Selve ejendommen er generelt pæn, velholdt og indbydende - hvilket ses i tilstandsrapporten. Og så er det et rigtigt hyggeligt hjem, I nu kan blive de fremtidige ejere af.
I stueplan venter et nydeligt, lyst køkkenalrum med masser af opbevaringsplads og adgang til boligens hyggelige stue, hvor den ene murstensvæg er fritlagt, ligesom her er brændeovn og god plads til både spisebord og sofaafdeling.
I får også et godt soveværelse med skabsvæg samt badeværelse med såvel badekar som bruseniche og naturligvis gulvvarme.
Derudover rummer etagen et godt bryggers med plads til vaskefaciliteter og opbevaring i skabene samt baggang, hvor fyret et placeret. Dertil kommer den nydelige entré, hvorfra der er trappe til hjemmets førstesal.
Heroppe venter tre gode, lyse børneværelser samt en stor repos/multirum, der nemt kan møbleres, så ungerne kan nyde både venners og hinandens selskab her.
Udendørs får I en velanlagt, ugeneret have med flere solrige terrasser den ene med pavillon samt græsplæne med blomsterbed og drivhus.
Foran huset er der endnu et stykke med græs samt indgangsparti og indkørsel, som ender i en god carport med integreret skur samt værksted - og i forlængelse heraf får I et godt udhus.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Søren Brink
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse