Stor, velindrettet villa i trygt og familievenligt kvarter.
Velkommen til en godt indrettet étplansvilla med en stor voksenafdeling, yderligere tre værelser og et rummeligt opholdsareal med udgang til terrasse og have.
Boligarealet er på 217 kvadratmeter og særdeles velindrettet til en familie med en rummelig voksenafdeling i den ene ende af huset, hvor der er soveværelse med indbygningsskabe og integreret badeværelse med to håndvaske, bruseniche og badekar, plus en sauna, ligesom her er en skydedør direkte ud til terrassen.
To af de øvrige værelser ligger med badeværelse imellem, hvor det vil være oplagt at have to børn boende, og det fjerde værelse ligger ved entré og hoveddør, så det er velegnet som gæsteværelse, kontor eller teenageværelse. I kan også glæde jer til store, lyse opholdsrum, der består af køkken, alrum og stue. I får franske døre imellem stue og alrum, så her kan være helt åbent, når I har gæster og mulighed for at lukke mere af, når der er behov for det. Der ligger også et praktisk bryggers ved siden af køkkenet.
Der skal påregnes udgifter til modernisering og vedligehold af boligen, men hvis man har hænderne skruet rigtigt på, så rummer boligen alle muligheder for et kommende hjem for den store familie.
Grunden er på 891 kvadratmeter og dermed af en god størrelse, så I har masser af albuerum både foran huset, hvor der er en stor, stenbelagt indkørsel med plads til adskillige køretøjer, og bagtil i opholdshaven, hvor der er ugenerede forhold på terrassen, der ligger fint i læ. Desuden er haven godt opvokset og dermed lige til at tage i brug.
I får adresse på Dalgårdvej 169, der ligger i et lukket område uden gennemkørende trafik og med adgang til et velfungerende stisystem, så I kan se frem til trygge forhold. Det er også et kvarter med flere legepladser, og inden for to kilometer har I alle de faciliteter, I skal bruge i hverdagen som familie, herunder folkeskole, gymnasium og Vejen Idrætscenters mange fristende sportstilbud. Pasnings og indkøbsmuligheder ligger også i fornuftig afstand fra boligen, og det samme gælder centrum og togstation.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lars-Rune Skov
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse